Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Jabir, må Allah være tilfreds med ham, fortæller: “Da Allahs Budbringer kom forbi en klippe eller et træ, sagde de i underkastelse til ham: ‘Fred være med dig, oh Allahs Budbringer.’” [Kilde: Bayhaqi] ” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Grøn Guide til Islam

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
konvertitproblemer
Skrevet af Ladycroc   
Torsdag, 31 December 2009 00:49

Du er ny muslim eller har genopdaget din religion og prøver at gøre dit bedste for at tilfredsstille din Skaber. Men Allah (swt) styrker ikke vores tro (alene) gennem vidunderlige oplevelser, men også gennem problemer, forhindringer og trængsler.

At udvikle sin imân (tro) er lidt som at gå til fitness. Ens styrke og udholdenhed vokser ikke, medmindre man sætter mere vægt på stængerne eller løber lidt længere fra gang til gang. Som ny muslim kan du komme ud for forskellige problemer eller besværligheder. Hvad enten du føler dig ensom, tvivler i din tro eller er irriteret over din families reaktion, så har andre også prøvet det før! Nedenstående eksempler er taget fra virkelige oplevelser, som mange konvertitter/revertitter er kommet ud for.

 

Du tænker på at konvertere til islam, men er usikker.

Måske går du rundt med overvejelser om at konvertere til islam, men har endnu ikke gjort det.

De fleste, som overvejer at konvertere, har haft kontakt med andre muslimer eller har læst om islam og tænkt meget over sagen. Det mindste, man bør gøre, er nok at kontakte andre muslimer, gerne uddannede muslimer som fx. en imam eller en lærd, og stille alle de spørgsmål, man har.

Men man bør heller ikke tøve for længe. Hvis man på en eller anden måde føler i sit hjerte, at islam er det rigtige, men at man stadigvæk har en masse ting, man er usikker på, bør man springe ud i det og konvertere med det samme.

Der er ingen pre-konvertit-kurser, som forbereder én til at blive muslim. Det er nemt og hurtigt at konvertere til islam, og man kan efterfølgende bruge sit liv på at lære alle de rette islamiske regler om bøn, faste, dogmer, shariah osv. Ingen af os aner, hvornår vores liv er forbi, og af den grund er det bedst at konvertere til islam, så snart man gør sig tanker om det.

 

Din familie er religiøs, men praktiserer en anden tro. Hvordan vil de reagere, når de hører, du er blevet muslim?

Tag det som en hjælp, at din familie allerede er religiøs! Hvad enten din familie er kristne eller jøder (Bogens Folk) eller tilhører en af de andre religioner, så har I det til fælles, at I tror på Gud og at religion allerede spiller en rolle i jeres liv. I religiøse familier er der ikke noget tabu for at tale om Gud og troen. Du skal ikke først overbevise dem om, at du tror på Gud; de kender allerede følelsen og de kender til et liv med religiøse ritualer.

Du kan forklare din familie, at du ikke har mistet troen på Gud; derimod har du styrket den gennem troen på den Ene Skaber, Allah, den Ophøjede. Vær åben omkring din konvertering og de ritualer, du praktiserer (bøn, faste osv), og tal med din familie om, hvilke religiøse og åndelige oplevelser du har gennem praktisering af islam, og at disse ritualer hjælper dig til at komme tættere på Gud.

Du kan vise din familie, at der verden over hele tiden finder interreligiøs debat sted, hvor muslimer, kristne og jøder mødes for at finde fælles udgangspunkter til at løse forskellige problemer i livet/samfundet. Troende har et åndeligt trosfællesskab, selv om de måske ikke deler religion. Tal sammen med din troende familie om den bedste måde at acceptere hinandens tro på.

Der kan være visse problemer forbundet med at blive muslim, hvis familien tilhører en anden religion. Måske er du kvinde, og din mand er kristen eller jøde - i så fald vil din konvertering til islam betyde, at du ikke mere er gift med ham, idet en muslimsk kvinde i henhold til islam kun kan blive gift med en mand af samme tro. Løsningen kunne være at overbevise din mand om, at islam er bedre for ham og styrker hans tro mere. Hvis han derefter konverterer, må I indgå islamisk ægteskab (nikah) for at være gyldige ægtefolk igen.

 


Din familie er slet ikke religiøs, men kan ikke forstå, hvorfor du er blevet det.

Af en eller anden grund er religion et stort tabu i Danmark. I andre lande er religiøse familiemedlemmer/venner/kolleger en ganske normal ting, men i Danmark er det ikke velset at tro på Gud. Måske er din familie regulære ateister, måske "bare kulturkristne", eller måske er dine forældre vokset op i en tid med fri hash, fri sex og troen på, at man ikke tror på noget som helst.

Uanset baggrund, så kan det være svært at bekende sin religiøsitet i en familie, hvor tro intet betyder eller måske endda er latterliggjort. En bror fra en "kulturmuslimsk" familie, blev en dag religiøs og begyndte at bede. Hans familiemedlemmer gjorde stort set daglig grin med ham, kildede ham under fødderne når han bad og efterabede hans bønner.

Det er ikke nemt, når de mennesker, man er vokset op sammen med og som man holder af, ikke deler den samme glæde for sin nye/dybere tro. Men her gælder det om at være tålmodig og vedholdende. Ført og fremmest skal du gøre din familie opmærksom på, at den nye tro er dit eget personlige valg, og at du ønsker at dette valg bliver respekteret og at ingen latterliggør dig over det. Islam er en del af dit liv nu, og at du forventer, at den kærlighed, din familie hidtil har vist dig, også bliver vist dig, selv om du er blevet religiøs. Du er stadigvæk deres bror, søn, fætter, onkel osv.

Dernæst skal du være åben omkring din tro og den praksis, det medfører. Bed ikke i det skjulte, og gem ikke din religiøsitet væk i forbindelse med åndelige samtaler. Naturligvis skal du ikke udbrede din egen tro dag og nat og dermed virke irriterende, men tag diskussionerne, når de opstår. Fortæl din familie/vennekreds, at du ikke er blevet en fremmed, bare fordi du åbenlyst er blevet troende. Det er helt okay at have skæg/tørklæde/andet tøj eller gå med islamiske smykker. Det er okay, at vise sin religiøsitet. Det er okay at tro på Gud.



Din familie er faldet for den negative propaganda om islam og tror, at islam er en voldelig religion. De er bange for, at du er ved at blive "terrorist".

Mediernes negative og ofte sensationsprægede dækning af islam er sammen med overtroisk sladder med til at forme et ubehageligt billede af muslimer som potentielle terrorister; stærkt hjulpet på vej af visse muslimske brødres tankeløse misbrug af religionen til at udføre voldelige og forkerte handlinger. Hvis din familie ikke har kendskab til islam udover hvad de læser i formiddagsbladene og hører i nyhederne, kan de reagere med chok og mistro, når du bekendtgør at du er blevet muslim.

Din familie holder af dig, og det værste, der kan ske med mennesker, man holder af, er at man mister dem. Din families frygt for at du skal blive "terrorist" bunder i ukendskab til islam samt i deres angst for, at du kommer på afveje med frygtelige konsekvenser for dig selv og andre.

Tag din families bekymringer alvorlig, og vis dem i ord og gerninger, at du forstår deres bekymringer og at du sætter pris på deres mening.

Men fortæl dem også, at dit valg af islam betyder åndelig ro og stabilitet for dig, og at du finder dig godt tilpas som muslim. At du stadigvæk passer dine studier, dit arbejde og er den samme kærlige person, som du har været før du fandt (tilbage) til islam.

Inviter din familie til at sætte sig bedre ind i, hvad islam er og hvad islam står for, så de bedre kan imødegå mediernes negative nyhedsdækning og naboernes overdrevne sladderhistorier. Del dit liv med din familie og vær åben omkring din praktik. Lad dem se dig bede, tag dem med i moskeen og vis dem, at dit nye liv er offentlig og normal. Giv dem gode bøger om islam og lad dem se gode programmer om islam i TV og på computer.

Vis familien gennem dine gerninger, hvad Profeten (Allahs fred og velsignelser med ham) stod for; venlighed, hjælpsomhed, ydmyghed, social ansvarlighed, ærlighed, oprigtighed, flittighed, nøjsomhed, gavmildhed, rolighed og fredsommelighed.

Hvis du lukker dig ind i dig selv, undgår at kommunikere og ikke delagtiggør din familie i dit liv, vil de af mangel på indsigt begynde at spekulere. Vær ærlig, når de spørger til din nye religion; lad være med at pynte på eller skjule noget. Kodeordene her er tillid og kommunikation.

 

Din familie har forkerte tanker om, hvordan islam behandler kvinder.

Kvindelige konvertitter kan få problemer med familie og venner, der tror at islam er kvindeundertrykkende. At en kvinde efter sin konvertering måske skifter garderoben ud med lange kjoler eller nederdele og måske begynder at bære tørklæde, kan afstedkomme en kraftig reaktion fra omgivelserne.

Først og fremmest skal man tage sin families bekymringer alvorlig. Familien elsker sin datter/søster mm. og de er oprigtigt bekymrede for, at hun skal opleve noget dårligt. Dette skyldes især uvidenhed om, hvad islam egentligt står for.

Du bør fortælle din familie om dit valg, og du bør pointere at det er din krop, som det handler om. At islamisk påklædning beskytter en kvinde fra at blive opfattet som simpelt sexsymbol, og at du føler dig bedre tilpas som muslimsk kvinde. At du stadigvæk er den samme datter/søster mm som familien kender, men at du har valgt at dække dig til af hensyn til din egen blufærdighed og tro.

Man kan også oplyse familien om kvindens stilling i islam, og man kan fremhæve de mange eceptionelle og stærke muslimske kvinder, der har ændret historiens gang gennem deres tro, viden og gerninger. Det bedste eksempel, du kan give familien, er dog dine egne gerninger og din egen opførsel. Vis familien, at man sagtens kan være en selvbevidst, uafhængig og stærk muslimsk kvinde gennem din egen livsførsel, og vær åben overfor familiens spørgsmål.


Dine familiemedlemmer vender dig ryggen eller slår hånden af dig, fordi du er blevet muslim.

Vi mennesker er sociale væsner, og som alle andre levevæsner har vi brug for social opbakning, kærlighed og føle et tilhørsforhold med andre levevæsner, især vores familie. Derfor er det meget smertefuldt at tabe sin familie, hvis denne afbryder kontakten med én, fordi man er blevet muslim. Heldigvis sker dette meget sjældent - men nok til, at emnet kræver at blive nævnt.

Der kan være mange grunde til, at en familie vælger at udstøde en konvertit/revertit. Måske er din familie ihærdige Dansk Folkepartimedlemmer, måske er din familie bange for dig, eller måske ligger grunden et helt andet sted end din konvertering. Når en familie træffer så skelsættende og voldsomt en beslutning, at man ikke vedkender sig sin egen søn/datter, bror/søster osv. er denne situation oftest kun toppen af isbjerget. Der ligger typisk andre, meget dybere konflikter begravet. Konverteringen er oftest "dråben", der fik bægeret til at flyde over.

I det mindste har man som udstødt familiemedlem krav på en forklaring på, hvorfor familien pludselig ikke vil se en mere. Spørg åbent ud; og lad familien svare åbent. Tilbyd eventuelt at gå til en familierådgiver sammen for at løse problemerne.

Selv om du er blevet muslim/troende, så er du stadigvæk deres søn/datter/fætter/kusine/onkel osv. Vis dem gennem din adfærd og dine handlinger, at du er en ordentlig og elskværdig person, som beder og tror på Gud, men at du stadigvæk er en del af familien, selv om de ikke kontakter dig. Når din familie har brug for det, bør du være der for dem, selv om de ikke beder dig direkte eller indirekte om det.

At ære og sørge for sine forældre er et påbud for enhver muslim, så gengæld ondt med godt og hav tillid til Allah (swt) som lægger de bedste planer både for os og for dem, der ikke tror på Ham. Du vil få belønning for din kærlighed og tålmodighed, og Allah ved bedst.

 

Dine venner vender dig ryggen eller slår hånden af dig, fordi du er blevet muslim.

Man kan med rette spørge sig selv, hvad ens venner er værd, når de forsvinder ud af ens liv, fordi man er blevet muslim. Venskab består af mennesker, der nærer oprigtig kærlighed til hinanden på godt og ondt. En ven vejleder sin ven gennem problemer, men han forlader ham ikke, fordi vennen skifter religion.

Måske er årsagen til selve bruddet med dine venner ikke din konvertering, men konverteringen er blot en kærkommen årsag til at afslutte et venskabsforhold, der allerede var på vej ud i hundene? Har I talt sammen om din konvertering?

Åbenhed er meget vigtig her, og det er kun naturligt, at man deler sine tanker, også e religiøse og åndelige, med sine venner. Hvis det kan redde jeres forhold, så tag kontakt til din ven/veninde. Invitér dem til en god middag og en lang samtale, hvor du fortæller dem dine overvejelser, og hvor du understreger, at du stadigvæk er den "gamle" ven, som de kender, men at de må respektere dit valg, akkurat som du ville acceptere deres valg.

Hvis ærlighed og åbenhed ikke gør nogen forskel, så er det måske på tide at overveje venskabet. Valget af venner er, modsat familie, ofte et valg vi tager i livet, og mange af os skifter vores gamle venner ud med nye venner. Hav tillid til Allah (swt) og vær sikker på, at selv om du måske mister de gamle venner, så vil du før eller siden knytte nye venskaber med andre mennesker, der forstår dine tanker og accepterer dine valg bedre end de gamle venner gjorde.


Din familie tror, at det er andre, der har presset dig til at blive muslim.

Du har fundet islam, walhamdulillah, og du er konverteret - men familie og venner vil ikke rigtig acceptere dit valg. De mener måske, at nogen kan have presset dig til at konvertere for deres skyld. Mind folk om, at der ikke findes nogen tvang ind i islam; man kan kun kalde sig muslim, hvis man fra det inderste af sit hjerte selvstændigt og egenvilligt underkaster sig islam. Alt andet er hykleri.

En del søstres konvertering bliver af og til opfattet, som om hun har konverteret, fordi hun er blevet gift med en muslim. Selv om en kvindes mand måske har været overbevisende og fået sin kone til at acceptere islam, så behøver det ikke at være sådan. Under alle omstændigheder konverterer man ikke (alene) på grund af en mand. At finde islam er en meget dyb og åndelig oplevelse, som bliver taget efter personlig overbevisning og valg - men det forstår venner og familie ikke altid. Men der er et par andre argumenter, der også hjælper. Hvis du er fx kristen eller jødisk kvinde, kan du med det samme pointere overfor venner og familie, at du som kristen/jødisk kvinde slet ikke behøver at konvertere for at blive gift med en muslim.

Lidt anderledes er det for en mand, der konverterer til islam i forbindelse med ægteskab med en muslimsk kvinde. Her kan det af omgivelserne - måske endda også af kvindens familie! - blive opfattet, som om han er konverteret for at kunne gifte sig (idet en muslimsk kvinde kun kan giftes med en muslimsk mand). Igen må man her pointere det personlige valg. Troen på Allah (Gud) er så dyb og åndelig en tilstand, at man ikke bekender sig til en religion for et andet menneskes skyld.

Er du ung muslim, vil omgivelserne måske tro, at du er blevet "hjernevasket" af ældre muslimer, eller af den lokale moské til at bekende dig til islam. Især forældre kan komme med sådanne påstande, fordi de er bange for konsekvenserne af radikalisering, og fordi forældre i dag er blevet fyldt med fordomme gennem negativ mediedækning el.l. Det er nemmere for dem at forholde sig til, at andre har skylden for deres søns eller datters skift af religion, så de finder ro ved at tro, at "det nok skal gå over" - at den unges konvertering er en "grille" eller sker som "oprør". Bekymrede forældre kontakter måske deres præst, eller klasselæreren eller lederen for fritidsklubben, eller måske endda anti-religiøse foreninger, der specialiserer sig i at "deprogrammere" unge, der er faldet i hænderne på religiøse organisationer og foreninger.

At få at vide, at ens konvertering er udsprunget af andres holdninger eller handlinger, kan føles som en slags umyndiggørelse. Folk har ikke tiltro til, at man kan træffe selvstændige og modne valg af egne årsager.

Den bedste måde at mane sådanne holdninger i jorden på, er igennem sine handlinger.

Når man beder sine daglige bønner, vasker sig, faster eller på anden måde offentligt praktiserer islam på en rolig og vedvarende måde, og viser, at man er tilpas derved, så vil ens omgangskreds før eller siden affinde sig med situationen. I nogle tilfælde sker dette hurtigt, i andre tilfælde går der måske år. Allah (swt) er med de tålmodige.

 

Din arbejdsgiver eller kolleger er nysgerrige og vil vide, hvorfor du er blevet muslim.

Hvad enten dine kolleger/kammerater opdager din nye religion gennem det ydre (fx. tørklæde) eller fordi du har fortalt dem om det, så vil der opstå en vis nysgerrighed fra deres side, især hvis kollegerne ikke er muslimer selv. Her er det vigtigt, at du imødegår kollegernes nysgerrighed med åbenhed og venlighed. Fortæl dem åbent, hvis de spørger, hvorfor du er blevet muslim. Hvis du kan mærke på dem, at de er nysgerrige, kan det være en god idé (alt efter reglerne på arbejdspladsen/studiet!) at tilbyde dem at spørge dig og tale om dit nye valg.

Ofte skal man kun bruge en kort pause eller et frikvarter til lige at fortælle, hvad der er sket og måske kort sige hvorfor man har taget det valg. Derefter vil nyhedsværdien langsomt forsvinde.

En muslimsk søster, der "pludselig" dukkede op på sit arbejde med tørklæde, blev genstand for sine kollegers nysgerrighed. Først følte hun, at denne nysgerrighed måske skyldtes modvilje fra kollegernes side, idet disse kun havde sporadiske, men også irrationelle, opfattelser af hvad en muslim var for noget. Men hun valgte at være åbent om sit valg og besvarede deres spørgsmål med venlighed. Hun fortalte dem, om hvorfor hun havde valgt at bære tørklædet, og hvad dette indebar rent praktisk, men at hun ellers stadigvæk var den samme kollega, som de kendte. Kollegernes nysgerrighed var blevet stillet, akkurat som havde de opdaget en anden kollega med en tatovering eller en ny bil. Efterfølgende var der ingen problemer på søsterens arbejde. Hun følte, at hvis hun havde lukket af for spørgsmålene, ville fordommene måske have vokset, så derfor fandt hun den bedste løsning var at fortælle åbent om sit nye valg.

Det er vigtigt at pointere i samtalen, at du stadigvæk er den samme kollega, selv om du måske ikke drikker øl mere med de andre efter arbejdstid eller drikker øl til fredagsbaren. Åbenhed skaber tillid, og tillid vedligeholder et godt kollegaskab/kammeratskab.

Og husk for alt: behold din humor! En af de hyppigste kommentarer fra kolleger/studiekammerater er en undren over, hvor den nye konvertit/revertit har gjort af sin humor efter konverteringen.


Du bliver fyret fra dit arbejde på grund af, at du er blevet muslim.

Det er ulovligt at fyre en medarbejder på grund af hans religiøse overbevisning. I så fald er man berettiget til erstatning og genansættelse. Men...desværre er det meget svært at bevise, at en fyring skyldes din nye religion. Medmindre chefen direkte siger til dig, at du bliver fyret fordi du er blevet muslim (og du optager det!) eller skriver dette som grund på fyringssedlen, kan det være meget svært at bevise. Du skal i hvert fald kontakte din fagforening, hvis du er medlem af en sådan, eller en advokat.

Flere unge søstre tror fejlagtig, at deres uddannelsesvalg er begrænset til at uddanne sig til jobs, hvor tørklæde er tilladt, Stillinger indenfor militær eller politi tror disse unge søstre ikke, at de kan besætte efter endt uddannelse. Men er det nu rigtig?

Blot fordi man lige nu ikke accepterer kvinder med tørklæde fx. i politiet, så kan dette ændre sig hurtigt. Kig rundt på andre lande i Europa og se udviklingen; den vil også komme til Danmark, inshaAllah.


Du kan ikke købe halal-kød i nærheden af, hvor du bor.

Allah (swt) tester os igennem hele vores liv. Det er fristende at købe et kilo hakket oksekød i Brugsen, selv om det ikke er mærket med halal, hvis man har været vant til det før konverteringen, og hvis man ikke kan opdrive halalslagtet kød i mange kilometers omkreds.

Men gør det ikke! Allah (swt) er klogere end os, og Hans vejledninger er de bedste, selv om vi ikke altid kan forstå meningen med dem. En kulturmuslimsk bror spiser svinekød, fordi han mener, at i den moderne kontekst er der ikke nogen fare for sygdomme eller lignende, så hvorfor undgå svinekød? Men Allah (swt) ved bedst!

Derfor skal du undgå produkter, der ikke er halal, også hvis det betyder mindre besværligheder i dit liv. Ingen i Danmark er ved at dø af sult, så der findes alternativer til oksekød og vingummi med svinegelatine. Det klogeste er nok at købe store mængder halalkød ind, når man er i nærheden af det, og så fryse det ned derhjemme. Det samme gælder med halalslik og andre halal-produkter. Køb stort ind, hvis du bor steder uden halal-produkter. Arbejd evt. sammen med andre muslimer i dit område; I kan tage på fælles indkøbstur eller bestille varer billigere, hvis I er flere om det.

Nogle muslimer stoler ikke helt på halalmærkaterne, så de køber selv slagtedyr og tilbereder dem hjemme. I Andalusien, Spanien, lever nogle muslimer i bofællesskaber ude på landet med eget fælleslandbrug, hvor man tilbereder føden helt fra bunden og dermed er sikker på, at maden er helt halal.

 

Du har ingen muslimske venner i nærheden, af hvor du bor.

Mange nye konvertitter/revertitter mangler det sociale liv, som deres muslimske brødre og søstre har igennem familie og sprogfællesskaber. Det kan være hårdt, når man er den eneste muslim i familien eller i den by, man bor i.

Selv om man måske har et godt socialt liv med sine ikke-muslimske familiemedlemmer, venner, kolleger eller studiekammerater, savner man måske andre muslimer til at diskutere religiøse og åndelige emner. Det kan virke træls at være den eneste i familien, der faster og derefter bryder sin faste. Og som mandlig muslim ønsker man at få del i de ekstra velsignelser der ligger i fællesbønnen med andre, men må nøjes med at bede i et hjørne af stuen hver dag. Det er ikke altid nemt, selv om det er godt.

Til daglig skal man passe sit arbejde/sine studier og en flytning til et andet sted i landet er måske en større omvæltning end man kan klare på nuværende tidspunkt. Heldigvis lever vi i den globale landsby, og derfor er der adskillige muligheder for at bibeholde en vis kontakt med den muslimske ummah (menighed), selv om man bor på bøhlandet eller i en by uden andre muslimer.

Sørg først og fremmest for at tilmelde dig muslimske mailinglister, hvoraf Danmarks Forenede Cybermuslimer (DFC) er den største og mest aktive. Igennem mailinglister kommer man i kontakt med andre muslimer landet over og kan udveksle diskussioner, informationer, stille spørgsmål og få svar, og ikke mindst knytte kontakt til andre (ensomme) konvertitter/revertitter i landet - for du er ikke alene! Man kan igennem disse mailinglister eller gennem Internettet finde ligesindede og derefter mødes til socialt samvær eller aftale fællesbøn mm.

Gør det også til en fast vane at tage toget/bilen/bussen/cyklen/knallerten el.l til fredagsbøn i hvert fald en gang om måneden, allerhelst en gang om ugen. På denne måde bliver du synlig i den nærmeste ummah, selv om moskeen måske ligger langt væk og du kun kommer der en gang imellem. Vær ikke genert for at kontakte de andre muslimer, selvom de måske ikke taler godt dansk. I langt de fleste tilfælde er brødre og søstre glade for at møde en ny muslim og vil gøre, hvad de kan for at hjælpe. Spørg moskeens personale, om du må hænge en annonce op på deres opslagstavle, hvori du annoncerer efter andre konvertitter/revertitter.

 

Du føler dig ikke tilpas i moskeen, fordi du ikke forstår sproget.

Som praktiserende muslim tager man til en moské, både fordi det er obligatorisk for mænd at bede fredagsbønnen, og fordi man ønsker samvær og interaktion med andre praktiserende muslimer, og fordi moskeen måske giver mulighed for undervisning og fordybelse. Problemet for mange danske konvertitter/revertitter er det sociale liv i disse moskeer; der bliver ikke talt dansk, og man føler sig udenfor på trods af folks venlighed og imødekommenhed. Man forstår måske heller ikke fredagsprædiken, fordi den bliver givet på et sprog, man ikke forstår.

Mange af Danmarks islamiske centre og moskeer er blevet bygget/oprettet og drevet af indvandrere og/eller deres efterkommere, og derfor vil fredagsprædiken og aktiviteterne, ja selv det sociale liv, foregå på arabisk, tyrkisk, urdu, albansk, bosnisk, somalisk mm. Sålænge islam endnu er mest udbredt blandt indvandrere og deres efterkommere, kan det være svært at finde en dansksproget moské. Hvis du bor i hovedstadsområdet, kan du besøge det Dansksprogede Islamiske Center på Nørrebrogade 32, hvor fredagsprædiken hver uge og stort set alle andre aktiviteter bliver afholdt på dansk.

Anden-  eller tredje-generations"indvandrere", som er født og opvokset i Danmark taler naturligvis dansk. Flere af dem taler ikke engang deres forældres sprog godt nok til at kunne forstå religiøse diskussioner, og derfor har især unge muslimer det meget bedre med at tale dansk, også i islamiske sammenhæng. Find ud af, hvilke moskeer de unge brødre/søstre besøger; så er der en (lidt) større chance for at komme til et sted, hvor du kan tale med folk.

Endeligt kan man også starte sin egen muslimske "klub", hvor man beder fællesbøn med hinanden, fx. gennem lån af fælleslokaler, forsamlingshuse el.l. Tit er der mulighed for sådanne ting på universiteter og læreanstalter og enkelte større arbejdspladser.

 

Du tvivler på, om du har truffet det rigtige valg ved at blive muslim.

Det er ikke usædvanligt, at man en gang imellem føler, at man har mistet sin tro eller er ved at miste den. Det kan især ske i tilfælde, hvor man i sit liv møder stor modgang; man mister måske en kær ven eller slægtning, bliver syg, oplever økonomisk ruin eller eller havner i fængsel. Disse ydre påvirkninger kan have stor indvirkning i vores selvopfattelse og måde at tænke på, også på det religiøse område.

I andre tilfælde kan man blive svag i troen gennem indre refleksioner. Pludselig en dag føler man, at bønnen ikke giver en ro mere eller at de tanker, man reflekterer over, ikke giver mening eller begynder at blive uforståelige i kontekst og betydning. Man forstår måske ikke, hvor tvivlen kommer fra, skammer sig eller bliver frustreret over, at man ikke kan nærme sig Allah (swt) i tanke og handling.

Det er vigtigt, at man som muslim ikke kritiserer de brødre og søstre, der begynder at tvivle i troen, og man skal heller ikke begynde at have sort samvittighed over sin egen tvivl. Ikke nok med at man er ulykkelig over de verdslige ulykker, man bliver udsat for - nu skal man også kæmpe med sin egen tvivl på livets mening, eller man bliver måske endda klandret for det af ens brødre og søstre!

I sådanne tilfælde kan det hjælpe at huske, at udgangspunktet er, at Allah (swt) prøver os mennesker med trængsler for at give os større indsigt og for at vi kan komme Ham nærmere. Allah (swt) er som den guddommelige Almægtige og Alvidende den bedste til at lægge vores planer, og uanset hvad der sker med os, så har Allah (swt) sat os i den situation, som er den bedste for os!

Man skal ikke sidde alene med sine problemer og sine tvivl, men det er bedre at henvende sig til en islamisk lærd eller erfarne muslimer, som man har tillid til. Fortæl åbent om dine tvivl og dine problemer, og modtag vejledning fra dem, der har haft de samme erfaringer som dig. Du er ikke den første muslim, der tvivler i troen; andre har prøvet det før dig. Chancen er, at dine brødre og søstre sikkert også har den slags tanker af og til, selv om de måske ikke giver åbent udtryk for dem!

Aftal tid til en dyb og grundig samtale med en imam og bevar din selvtillid, vel vidende om, at også dine tvivl er en handling, der er sat i gang af Allah, den Almægtige.

 

Du kan ikke overskue at forandre dit praktiske liv i overensstemmelse med islamiske regler og påbud.

I vores moderne verden med den moderne, travle livsstil, vi ofte har, får vi af og til at vide af andre, at islamiske regler er en forhindring eller forhaling af vigtigere ting. Af medier og politikere får vi at vide, at faste ødelægger vores indlæring eller at de daglige bønner ødelægger arbejdsrytmen eller at halalmad er for besværlig at lave. Alle disse "råd" er i virkeligheden Shaytâns hvisken; for som muslimer ved vi, at Allahs påbud og vejledninger og Profetens råd er de bedste for os, og vi ved, at man som muslim kan leve et fleksibelt og dynamisk liv uanset hvor i verden, vi befinder os, og uanset hvilken tid, vi befinder os i. I sidste ende træffer vi vores egne valg.

Kan du som mand ikke forlade jobbet for at gå til fredagsbøn, så skift job eller bed din middagsbøn med intention om at tage til fredagsbøn, og Allah ved bedst. Hvis dine arbejdskolleger har 5 minutters tid til en rygepause eller en kop kaffe, har du også tid til et møde med Gud i din pause. Spis et solidt morgenmåltid før solopgang (suhur), så fasten bliver lettere om dagen; hvis din faste er for vanskelig for dig, så skift job eller bryd din faste og gør bod senere. Kun Allah (swt) kender de virkelige intentioner i vores hjerter, og vores intentioner vil blive bedømt akkurat som vores handlinger, og at udføre et arbejde, der gavner menneskeheden, mens du bliver nødt til at bryde din faste (fx. en operation) vil blive vejet til din fordel senere, og Allah ved bedst.

Måske bunder dine frustrationer i, at du ønsker at gøre det rigtige og opfylde alle Allahs krav og påbud og gode råd, men føler blot, at der er for mange regler at holde rede på og gennemføre. Du læser måske en bog om hanafi-fiqh og ønsker at udføre alle de forskrevne ting korrekt, men det virker for overvældende på dig og du bliver ked af ikke at kunne udføre alt til punkt og prikke.

I sådanne tilfælde skal man huske, at man også kan få belønninger for sine intentioner, og at vi nærmer os Allah (swt) gennem trin og ikke gennem ét enkelt spring. Lær et ritual ad gangen og praktisér det, du kan overkomme, vedholdende og korrekt. Derefter kan du gradvist arbejde dig videre i retning af Allah (swt) gennem indlæring af nye ritualer og nye vaner, må Allah skænke dig og os vejledning og styrke til at gøre Ham tilfreds.

Islam handler (også) om den gyldne middelvej og om at gøre sit bedste og om at træffe de rigtige valg og om at have de rigtige intentioner. Ingen anden muslim har ret til at dømme din indsats, og du har ingen ret til at dømme dine brødre og søstres indsats, for kun Allah (swt) kender vores begrænsninger og vores hensigter.


Du kan ikke hitte rede i de mange velmenende råd fra dine nye brødre/søstre.

Et typisk problem for den nye muslim er de mange forskellige råd, han/hun modtager fra etablerede muslimer.  Nogle af rådene kan endda være fuldstændig modsatrettede! Andre gange kan disse råd endda virke presserende, så de føles som kritik. Som ny muslim føler man sig måske prisgivet alle de "gode råd", man får og kan have svært ved at overskue dem eller svært ved at sige fra, fordi man er usikker på, hvad der er rigtig og forkert.

Indenfor islam findes der en etikette for at give råd, som det fremgår i denne fredagsprædiken fra 2005. Man skal som muslim takke sine brødre og søstre for at give oprigtige råd, men man skal heller ikke føle sig som jaget vildt, fordi ens omgivelser ved, at man er blevet muslim og nu overdænger en med konstante rettelser om alt lige fra længden af ens bukser til hvilke fisk, der er halal og haram.

Man skal takke sine "rådgivere" for deres velmenende råd, men man skal også selv huske, hvornår og hvordan man giver andre disse råd. Brug din sunde fornuft til at bedømme, hvornår et råd er givet af en lærd eller ulærd. Spørg eventuelt på en høflig og venlig måde, hvilken uddannelsesmæssig baggrund rådgiveren har, og hvordan du kan indhente mere viden om det emne, du bliver rådgivet om. I tvivlstilfælde bør du altid tale med din imam eller en islamisk lærd.

Den bedste ting, man kan gøre, er at søge viden om islam gennem uddannelse og samtale med lærde muslimer, fx. i en moské. Der findes masser af selvbestaltede prædikanter, og man kan google sig frem til masser af hadith og forskellige muslimske afgørelser (fatawa), men som ulært mangler man alle de forudsætninger for at fortolke informationerne i en rigtig kontekst.

Det er derfor en rigtig god idé at studere islamisk undervisning hos uddannede lærde for at tilegne sig (mere) korrekt viden om islamiske dogmer og regler. Gennem uddannelse øger man sin selvbevidsthed og sin dømmekraft og vil derfor føle sig mere parat til at modtage gode råd fra andre.

 

Andre muslimer tager ikke din konvertering alvorlig/du bliver ikke anerkendt som "rigtig" muslim.

Problemet er faktisk ganske udbredt! Blot er der ikke mange, der taler højt om det.

Du er oprigtig muslim, beder, faster osv. Men du har måske ikke skæg, og din hud er lys. Derfor kan det ske, at andre muslimer - især fra ikke-europæiske lande - i første omgang modtager dig med skepsis. Det behøver ikke at ske åbenlyst; måske undlader folk bare at spørge dig om din holdning til et islamisk spørgsmål. Eller også bliver du forbigået, når der skal vælges en, der kalder til bøn, selvom du tilbyder din hjælp. Eller også bliver alle dine ægteskabstilbud afslået fra brudens forældre, fordi de ikke stoler på, at du er "god nok". Folk retter måske din udtale, når du bruger arabiske, islamiske udtryk, mens andres fejlagtige udtale bliver forbigået. Eksemplerne er mange, og det kan virke utrolig sårende og undergravende for selvtilliden, at man ikke bliver taget alvorligt som muslim.

Men se på det sådan: hvem har du konverteret for? Dit forhold er en personlig relation mellem dig og din Skaber. Kun den Ene ved, hvad der virkelig rører sig i et menneskes hjerte, og det er Ham, der vil dømme dig på dine intentioner og på dine gerninger - ikke de andre mennesker.

Når du besidder den selvsikkerhed det giver, at have ultimativ tillid til Allah (swt), kan du også bedre takle de afvisninger og andre situationer, du kan komme ud for som muslim.

Den bedste måde at komme mistænksomheden til liv på, er gennem dine gerninger. Vis folk, hvem du er og vær ikke bange for at tage initiativer, selv om du måske kan mærke afstandtagen eller mistænksomhed fra dine brødre og søstre, må Allah skænke dem indsigt og vejledning.

Heldigvis konverterer flere og flere danskere til islam, og det er efterhånden ikke længere noget særsyn mere at møde en dansk muslim. Det vil blive nemmere at være dansk muslim i fremtiden, inshaAllah. Hvis konverteringshastigheden fortsætter som hidtil, vil der om ikke så mange år være flere etnisk danske muslimer i Danmark end ikke-etnisk-danske muslimer! Allah (swt) har valgt DIG til at være en af isbryderne, og du bør se på dette som en barmhjertighed og velsignelse og være taknemmelig for at have fået muligheden for at praktisere den rette tro. Det er dét, du bør fokusere på, når du møder mistænksomhed fra andre muslimer.

Det kan hjælpe at diskutere situationerne med andre konvertitter for at udveksle erfaringer og for at se sin egen situation i et andet lys. Man kan også bede imamen i sit islamiske center eller i sin moské om at tage emnet op i studiekredse eller til fredagsprædiken.

 

Du ved ikke, hvilken muslimsk kultur, du skal følge.

Kultur er et relativt begreb - den forandrer sig, og der er store og mange forskelle mellem kulturer selv i det land, man er født og vokset op. Kulturelle normer i Hellerup er ikke de samme som på Nørrebro i København.Vores kultur bliver præget af mange andre ting end religion; fx. vores madvaner, vores sociale omgangsformer, økonomi, sprog, uddannelse, køn osv.

Du skal ikke automatisk smide din egen kulturelle baggrund ud med badevandet, "bare" fordi du er blevet muslim! Man kan sagtens forene sin kulturelle baggrund med sin nye religion. Man kan stadigvæk spise rugbrød med spegepølse, sålænge den er halal - og man kan sagtens blive ved med at gå i træsko, selv om man er blevet muslim. En del konvertitter/revertitter tilbringer deres nye tilværelse med at prøve på at overtage den kultur, ens muslimske vennekreds har eller ens etniske ægtefælle har. Man begynder måske med at gå i pakistansk tøj, spise pakistansk mad og lære urdu. Det er der ikke noget galt i, men det er ikke noget krav.

Problemet er, at mange tror om islam, at det er en "indvandrer-religion", men faktum er, at islam er en universel religion uden grænser for udbredelse. De kulturelle normer, som muslimer i Indonesien har, er ikke de samme som muslimer i Tunesien har, men de er alle muslimer alligevel. Derfor kan du trygt praktisere islam som pæredansk konvertit/revertit. Hvis du vil gå i arabisk tøj en gang imellem, fx. til fredagsbønnen i moskeen, så gør du bare det. Du kan sagtens beholde dine træsko på hverdage, og du behøver ikke at spise fladbrød, hvis du bedre kan lide rugbrød. Man bliver ikke "mere" muslim af at gå i abaya og spise couscous (selv om det måske i begyndelsen kan føles sådan!)

 

 

 

 

 

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 5:18
Shourouk: 6:56
Duhr: 13:04
Asr: 16:16
Maghreb: 19:10
Isha: 20:41

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Startpakke

Startpakke


Nye muslimer eller muslimer, der har (gen)opdaget deres tro har mulighed for at erhverve sig en såkaldt islam-startpakke.

En islam-startpakke består af en udvalgt samling af litteratur og praktiske ting som man kan få brug for i hverdagen som muslim.  Det typiske indhold af denne pakke er begrænset til et så basalt niveau som muligt; men samtidig så tilstrækkelig dækkende, at de primære og vigtigste bestanddele er med.

kitab.dk kan man købe tre forskellige startpakker med varierende indhold; fælles for dem alle er dog, at de indeholder et bedetæppe og "Islam Håndbogen" af Ismail Büyükcelebi. Startpakkerne på kitab.dk koster mellem 375 og 695 kroner.

Islamisk Videns- og Informationscenter (IVIC) i Århus udbyder også to islam-startpakker med forskelligt indhold.

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography