Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'"Der fortælles af Abu Sa’id al-Khudri, må Allah være tilfreds med ham, at de troende vil sige: ”Oh Vore Herre, vore brødre fastede med os, bad og tog på hajj med os, og Du har lukket dem inde i helvedet?” Han vil sige: ”Gå og bring de, I kender, ud.” [Kilde: Sahih hadith]',

Kitaba.org

SeekersGuidance

Grøn Guide til Islam

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Almissen
Skrevet af Ladycroc   
Onsdag, 30 December 2009 13:40

Zakât - almisser

T E S T I N G ::: UNDER UDARBEJDELSE

 

På denne side vil der inshaAllah komme artikler og information om den muslimske almisse og om muslimsk velgørenhed:

- Grundlæggende troslære om den obligatoriske almisse

- Frivillig velgørenhed

- Hvem får velgørenhed?

-Diverse artikler relateret til emnet zakât (almisse) og velgørenhed

 


Mens vi venter.....

 

Lidt fiqh om almissen (zakat)

Af Imran bin Munir Husayn
© Islamisk.dk / Imran bin Munir Husayn 2009
Der er to typer almisser, som det er obligatorisk for enhver muslim at have kendskab til:
  1. Den obligatoriske (fard) almisse og denne kaldes zakat;
  2. Den nødvendige (wajib) almisse og denne kaldes sadaqat al-fitr.
Herunder følger nogle grundlæggende praktiske regler relateret til hver af dem, i henhold til Hanafi skolen, således at man på korrekt og gyldig vis kan betale dem, når det bliver aktuelt. Denne kortfattede præsentation af reglerne for den obligatoriske almisse (zakat) og den nødvendige almisse (sadaqat al-fitr) er ikke helt udtømmende, men blot vejledende. For yderligere detaljer eller for at afklare eventuelle usikkerheder eller spørgsmål opfordres læseren til at søge vejledning hos en kompetent person.

Den obligatoriske almisse (zakat)

Den obligatoriske almisse (zakat) bliver obligatorisk (fard) for enhver der opfylder dens betingelser. Den består i at gøre en eller flere fattige personer ejer af en bestemt mængde penge, for Allahs skyld og uden at få noget materielt til gengæld.
For at zakat bliver obligatorisk for én skal man være:
  1. muslim;
  2. moralsk ansvarlig (mukallaf)[1];
  3. ejer af nisab[2] i starten og slutningen af året (ifølge månekalenderen)[3];
Den obligatoriske almisse (zakat) udgør en fyrrendedel, dvs. 2,5%, af de zakat-pligtige værdi-genstande man har i sin besiddelse, den sidste dag på nisab-året[4].

Udregning af minimum-beløbet (nisab)

Nisab for guld er 87,48 gram guld eller dens gældende værdi. Hvis man således ejer 87,48 gram guld eller penge der svarer til værdien af denne mængde guld, er man pålagt at betale den obligatoriske almisse (zakat).
Nisab er 612,36 gram sølv eller dens gældende værdi. Hvis man således ejer 612,36 gram sølv eller penge der svarer til værdien af denne mængde sølv, er man pålagt at betale den obligatoriske almisse (zakat).
Kursen for guld er 165,16 kr./g (d. 13. september 2009)[5], hvilket betyder at nisab for guld på kursdagen bliver 14.447,77 kr.
Kursen for sølv er 2,75 kr./g (d. 13. september 2009)[6], hvilket betyder at nisab for sølv på kursdagen bliver 1686,43 kr. Udgør summen af ens zakat-pligtige ejendeles værdi mere end dette, vil zakat være obligatorisk, ellers ikke[7].
Den af disse to nisab der har mindst værdi er den der gør sig gældende, og derfor er nisab for sølv den minimumværdi man skal eje før almissen bliver obligatorisk.
Således er almissen obligatorisk for enhver person der i starten såvel som slutningen af nisab-året har ejerskab over zakat-pligtige ejendele til en værdi af 1686,43 danske kroner.
Ejer man dog guld eller sølv i den mængde at det udgør nisab, betaler man zakat baseret på genstandens vægt og ikke dens pris[8]. Og en genstand anses for at være hvad det meste af den består af.[9].

De ejendele der er zakat-pligtige og de ejendele der ikke er det

Overordnet set er følgende typer ejendele zakat-pligtige:
  1. valuta eller værdigenstande, om det er i form af penge, genstande lavet af guld eller sølv (inkl. smykker, bestik osv.)[10] eller andre ting;
  2. handelsvarer;[11]
  3. dyr som ikke er til umiddelbar brug[12].
Hvis alle disse hver for sig ikke når nisab-beløbet, men samlet gør, vil zakat af det samlede beløb være obligatorisk. Hvis disse hver for sig eller nogle af dem når nisab-beløbet, betales almissen ikke kun af en af dem, men summen af alle de ting som er zakat-pligtige.
Følgende anses som ens nødvendige behov og er ikke zakat-pligtige:
  1. hjemmet man bor i, om det er en lejlighed, en villa eller en campingvogn;
  2. ting til personlig og umiddelbar brug eller som forsørgelse af dem der er afhængige af én, eksempelvis mad og drikkevarer, tøj, møbler, værktøj, våben, bøger, transportmiddel osv.[13];
  3. penge til at dække umiddelbare og nødvendige behov eller udgifter, såsom ting til personlig brug eller til at forsørge dem der af afhængige af én.

Den obligatoriske almisse (zakat) når man har gæld

Har man gæld, trækkes det beløb fra, som man betaler som gæld i løbet af hele året. Hvis det tilbageværende beløb af det zakat-pligtige beløb efter dette bliver mindre end nisab, er man ikke ejer af nisab og det vil dermed ikke være obligatorisk at betale almissen. Hvis det tilbageværende beløb er større end nisab, så er det obligatorisk at betale almissen af det tilbageværende beløb.
Hvad angår betalingsmåde kan gæld være af to typer:
  1. gæld som skal tilbagebetales på én gang;
  2. gæld som tilbagebetales som afdrag over flere år;
Hvis ens gæld er af den førstnævnte type, trækker man hele beløbet fra det zakat-pligtige beløb, det år man tilbagebetaler gælden. Hvis ens gæld er af den anden type, så trækker man kun det beløb fra, som endnu skal tilbagebetales det pågældende år[14].

Betaling af den obligatoriske almisse

Det er en betingelse for betalingens gyldighed, at have intention om at betale den obligatoriske almisse (zakat), enten når man overdrager pengene til den fattige modtager eller når man overdrager pengene til en evt. mellemmand (wakil) som man gør til sin stedfortræder og som så overdrager pengene til modtageren. Intentionen kan også dannes når man adskiller zakat-beløbet fra resten af sin formue. Hvis man har overdraget pengene til modtageren uden at have gjort intention om at betale den obligatoriske almisse (zakat), kan man gøre intention om det indtil modtageren begynder at forbruge af beløbet[15].
Det er ikke nødvendigt for modtageren at vide at han modtager obligatorisk almisse (zakat) og ej heller er det nødvendigt at oplyse ham om det. Selv hvis man kalder de penge man giver ham for en gave, men gør intention for at de udgør almisse, vil dette også være gyldigt.
Den obligatoriske almisse (zakat) kan betales både i form af kontanter såvel som i form af ting såsom tøj og madvarer[16]. Hvis det er sådan at disse varer er lette at købe, så er det bedst at give den fattige penge, mens hvis det er sådan at disse varer er svære at købe, så er det bedst at give den fattige varerne.

Dem man kan give zakat til og dem man ikke kan give den til

Man kan give zakat til én af følgende:
  1. en fattig person (faqir), og det er én hvis ejendele hverken når nisab eller dens værdi, selv hvis han er rask og arbejder;
  2. en nødlidende person (miskin), og det er én der slet ikke ejer noget;
  3. en forgældet person (madyun) som ikke ejer hvad der svarer til nisab eller dens værdi, efter han trækker sin gæld fra;
  4. en der er ude i Allahs vej (fi sabili Llah), og det er en kriger (mujahid) eller pilgrim (hajj) der er kommet væk fra sin gruppe[17];
  5. en rejsende (ibn al-sabil), og det er én som i sit hjemland har midler, men ikke har dem med sig[18];
  6. en der hjælper med at samle den obligatoriske almisse (‘amil), kan gives passende honorarer fra den samlede sum.
Den der betaler den obligatoriske almisse (zakat) kan vælge hvordan han vil fordele sin almisse. Han kan fordele den over flere modtagere fra flere af disse kategorier eller han kan give den til en enkel person.
Det er ikke tilladt eller gyldigt at betale den obligatoriske almisse (zakat) til:
  1. en ikke-muslim (kafir);
  2. en velhavende person, der ejer nisab eller hvad der svarer til dens værdi, ud over hans nødvendige og umiddelbare behov;
  3. en velhavende persons børn;
  4. folk fra Banu Hashim[19];
  5. en af sine forfædre;
  6. en af sine efterkommere;
  7. sin ægtepartner.
Det er en betingelse for betalingen af den obligatoriske almisse (zakat) at man gør en person til ejer over det man giver som almisse[20].
Hvis man giver den obligatoriske almisse (zakat) til person, i den tro at han egner sig til at modtage den, og det så viser sig at han ikke egnede sig til det, vil ens betaling af almissen alligevel være gyldig. Men giver man almissen uden at overveje om modtageren opfylder betingelserne for at modtage den, vil den ikke være gyldig, hvis det senere viser sig at vedkommende ikke egnede sig til at modtage den[21].
Det er anbefalet at give en fattig person så meget, at han ikke længere har behov for at bede nogen om penge.
Det er noget forhadt (makruh tanzihan) at gøre én fattig person rig ved at give ham et beløb der svarer til nisab[22].
Det er meget forhadt (makruh tahriman) at sende almissen et andet sted, når der i ens eget område er nære slægtninge, folk med større behov, folk der er mere gudfrygtige eller folk der gavner samfundet ved deres lærdom og undervisning, når disse er fattige og egner sig til at modtage almissen[23].
De mest fortrinlige at give den obligatoriske almisse (zakat) til er ens nære slægtninge, så andre slægtninge, så naboer, så folk fra hele ens nabolag, så folk fra ens bydel, så folk fra ens by og sådan videre[24].

Eksempler

For gøre disse regler lidt lettere at forstå følger herunder en række simple praktiske eksempler med konkrete tal. Vi antager som udgangspunkt at en person, som vi kan kalde Zayd, d. 10. Ramadan sidste år blev ejer af nisab, og alle disse eksempler udspiller sig ved årets afslutning.
Første eksempel: Zayd ejer ikke guld og sølv, men har lavet en liste over alle sine zakat-pligtige ejendele såvel som sin opsparing og sidder nu d. 23. Ramadan, for at se hvor meget han skal betale i almisse. Det viser sig at værdien for hans zakat-pligtige ejendele når 450 kr. mens hans opsparing i alt er på 550 kr. Zayd er fritaget fra at betale den obligatoriske almisse.
Forklaring: Da Zayds samlede zakat-pligtige formue kun bliver 1000 kr., mens nisab for denne dag er over 1400 kr., er Zayd fritaget fra at betale den obligatoriske almisse (zakat) i år. Endvidere har han en far der ejer nisab og derfor kan Zayd heller ikke modtage almisse (zakat) fra andre.
Andet eksempel: Zayd ejer hverken guld eller sølv, men hans udregninger viser at han har en saldo på 10.000 kr. i banken og yderligere 2000 kr. i kontanter i sin tegnebog. Da Zayd samlet set har 12.000 kr. af zakat-pligtig formue, skal han således betale 300 kr. i obligatorisk almisse (zakat) i år.
Forklaring: Fordi Zayds zakat-pligtige formue når langt over nisab fastslår han præcis hvor meget den er, og udregner så en fyrrendedel – eller 2,5% - af de 12.000 kr., hvilket betyder at han skal betale 300 kr. i almisse.
Tredje eksempel: Zayd ejer ikke noget af guld, men har en kunstgenstand lavet af sølv, som vejer 300 gram og derudover har han 5000 kr. i opsparing. Zayd betaler 145,66 kr. i almisse.
Forklaring: Selvom prisen for 300 gram sølv (= 826,20 kr.) ikke når nisab, så bliver hans samlede zakat-pligtige formue alligevel mere end nisab og derfor lægger han sin opsparing sammen med værdien af 300 gram sølv (826,20 + 5000 = 5826,20 kr.) og betaler så en fyrrendedel (145,66 kr.) i almisse.
Fjerde eksempel: Zayd ejer ikke noget guld, men har en kunstgenstand lavet af sølv, som vejer 700 gram og derudover har han 5000 kr. i opsparing. Zayd betaler 167,46 kr. i almisse.
Forklaring: En fyrrendedel af 700 gram er 17,5 gram. Så meget sølv – eller dens værdi – skal Zayd betale som almisse for sin kunstgenstand. Dertil skal han også betale en fyrrendedel i almisse af sin opsparing på 5000 kr., hvilket er 125 kr. Til sammen betaler Zayd således 48,19 plus 125 kr., hvilket bliver 173,19 kr.
Femte eksempel: Zayds samlede zakat-pligtige formue udgør 20.000 kr. i slutningen af året. Han har dog også en stor gæld, som man betaler 2000 kr. i månedlige afdrag. Da Zayd mangler at betale afdraget for den måned han betaler sin almisse i, trækker han beløbet fra og betaler således 450 kr. i almisse.
Forklaring: Hvis man har gæld som man betaler i afdrag, kan man trække det beløb fra som man stadig mangler at betale for resten af året. Da Zayd mangler at betale afdraget for den sidste måned i hans nisab-år, kan han trække dette beløb fra. Således skal han betale almisse af 18.000 kr., hvilket så bliver 450 kr.

Sadaqa al-fitr

På tidspunktet for fajr-bønnens begyndelse på dagen for ‘id al-fitr, bliver det nødvendigt (wajib)[25] for enhver fri muslim[26], der ejer nisab eller dens værdi (inklusive i ting der ikke er for handel), at betale almissen for fitr (sadaqa al-fitr), og dette gælder selv hvis man ikke har haft ejerskab over nisab hele året[27].
Nisab for sadaqa al-fitr udregnes ud fra alle ens ejendele, undtagen ting for opfyldelsen af ens egne, ens families og ens børns nødvendige behov.
Den betales på vegne af en selv, ens hustru, og ens mindreårige børn, og ejer de selv nisab betales den på deres vegne ud af deres egne penge. Hvis børn ikke har en far, men har en farfar, så er han stedfortræder for faderen.
Den kan gives til de samme som kan modtage den obligatoriske almisse (zakat) og dem der ikke kan gives den obligatoriske almisse kan heller ikke gives almissen for fitr (sadaqa al-fitr).
Dens værdi er strengt taget værdien af to måltider mad for en person. De lærde har angivet dens minimum-mængde som værende prisen på 2,2 kg hvedemel, hvilket svarer til cirka 15 kroner, men da dette langt fra er nok i dag, angiver de lærde en pris på omkring 60 kr. som en passende almisse for fitr (sadaqa al-fitr) pr. person.
Det er anbefalet at give denne almisse før man drager af sted til stedet for ‘id bønnen[28], men det er også gyldigt efter ‘id-bønnen.
Det er tilladt at give denne almisse på vegne af en person til flere fattige mennesker, og ligeledes er det tilladt at give en enkel fattig person den samlede almisse på vegne af flere.

Kilder

Baseret på de følgende værker i Hanafi fiqh:
‘Allama al-Hasan bin ‘Ammar al-Shurunbulali, Nur al-Idah, kitab al-zakat
Mufti Muhammad Amjad al-A‘zami, Bahare Shari‘at, kitab al-zakat
Mufti Munib al-Rahman, Tafhim al-Masa’il, bind 2, kitab al-zakat
Mujaddid al-Islam Imam Ahmad Rida Khan al-Hindi, al-‘Ataya al-Nabawiyya fi al-Fatawa al-Ridwiyya, bind 10, kitab al-zakat
Offentliggjort: 13. september 2009

Noter

[1] Dvs. man skal være både kønsmoden (baligh) såvel som forstandig (‘aqil).
[2] Nisab er: Den minimum mængde sølv eller guld, eller deres tilsvarende værdi, som er zakat-pligtig.
[3] Dvs. hvis man i starten og slutningen af året var ejer af nisab vil almissen være obligatorisk, selv hvis man i midten af året ikke var indehaver af nisab. Bemærk: Med årets start menes ikke den første dag i den første måned, men starten på ens år som ejer af nisab. På samme måde menes med årets slutning ikke den sidste dag i den sidste måned, men når man igen når til den dag på året, hvor man begyndte året som ejer af nisab. Hvis en person eksempelvis første gang blev ejer af nisab d. 27. Ramadan, så vil dette være starten på hans nisab-år og slutningen vil så være når han præcis et år efter beregner hvor meget han skal betale i obligatorisk almisse (zakat).
[4] Når nisab-året er omme, er det nødvendigt straks at betale den obligatoriske almisse, og uden grund at forsinke betalingen er en synd.
[5] Baseret på data fra http://goldprice.org og nationalbankens valutakurser, gældende d. 13. september 2009.
[6] Baseret på data fra http://silverprice.org og nationalbankens valutakurser, gældende d. 13. september 2009.
[7] Da kursen for guld og sølv kan variere en smule fra dag til dag, bør folk hvis zakat-pligtige formue er tæt på beløbet, udregne hvor meget nisab bliver for den dag de udregner almissen.
[8] Dvs. hvis man ejer et armbånd til en værdi af 2000 kr., hvoraf 1500 kr. er værdien for dens guld- eller sølvindhold mens 500 kr. er værdien for det kunstneriske arbejde der er lagt i forberedelsen af smykket, så vil man overveje dens vægt eller værdien for dens vægt, men ikke armbåndets pris som helhed.
[9] Dvs. hvis en genstand består af forskellige metaller eller stoffer, anses hele genstanden for at være af den pågældende metal eller stof som der er mest af. Hvis en genstand således består af 55% sølv, og resten af genstanden er sammensat af en eller flere andre metaller, anses den for at være af sølv, men hvis omvendt, så anses den for at være en anden værdigenstand og da vil man overveje dens værdi og ikke dens vægt.
[10] Andre metaller ud over guld og sølv er ikke zakat-pligtige og ej heller personlige ædelsten; agter man dog at inddrage dem i handel, vil de blive zakat-pligtige.
[11] Dvs. varer man kan tjene på, enten via handel eller ved at gemme den således at deres værdi stiger. Dette gælder også varer eller ejendom som udlejes.
[12] Der gælder særlige regler for dyr, men da de færreste ejer de dyr som er zakat-pligtige så vil vi ikke gå i detaljer med emnet her.
[13] Er man i tvivl om hvad der udgør ting til personlig og umiddelbar brug, bør man rådføre sig med en lærd, da det i visse tilfælde kan være svært at afgøre.
[14] Dette kan forklares på to måder: at man trækker hele gælden fra det beløb man har igennem hele året (til sammen), eller man trækker det af gælden man mangler at betale for det indeværende år fra det zakat-pligtige beløb man har i slutningen af året. I praktisk forstand betyder dette, at hvis man betaler almissen i starten af den sidste måned i nisab-året, og skal betale et afdrag på sin gæld senere på måneden, så trækker man det beløb fra som man senere skal betale. For yderligere forklaring, se da sektionen om eksempler.
[15] Hvis man for nogle måneder siden har givet penge væk i Allahs navn (sadaqa), kan man ikke nu gøre intention for at anse dem for at have været den obligatoriske almisse (zakat), medmindre de ikke er blevet brugt endnu, hvilket er usandsynligt.
[16] Og i så fald vil prisen for disse ting udregnes i forhold til deres markedspris.
[17] Det antages at de begge ikke har værdien svarende til nisab hos sig.
[18] Dvs. han har ikke værdien af hvad der svarer til nisab hos sig.
[19] Banu Hashim er den forgrening af Quraysh som Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) afstammer fra, og består af efterkommerne af: Sayyiduna ‘Ali bin Abi Talib, Ja‘far, ‘Aqil, ‘Abbas og Harith bin ‘Abd al-Muttalib (Allah være tilfreds med dem alle). Det er tilladt at give den obligatoriske almisse (zakat) til en person hvis mor er fra Banu Hashim, men hvis far ikke er Hashimi.
[20] Således kan man ikke give den obligatoriske almisse (zakat) til selv velgørende formål, som ikke indebærer at en bestemt person bliver gjort deres ejer. Hvis en person eksempelvis dør uden at efterlade sig nogen, så vil det ikke være tilladt at bruge penge fra almissen til at sørge for hans begravelse. Ligeledes vil det ikke være tilladt at bruge penge fra obligatorisk almisse (zakat) på at bygge en moské. Det er dog tilladt at bruge penge fra almindelige frivillige almisser (sadaqat) på den slags velgørende formål.
[21] Det nødvendige er således at man overvejer sagen lidt, ikke at man har ret i sin konklusion.
[22] Eksempelvis at give én person så mange penge, at han efter at tilbagebetale sin gæld og dele penge ud til sine børn og familie, stadig har mere end nisab tilbage. Og dette er fordi at man dermed forsømmer andre fattige, hvis grundlæggende og nødvendige behov er vigtigere end at give én person mere end nok for at opfylde hans behov.
[23] Dette er fordi folk der bor i ens eget område har en større ret over én end fremmede der bor langt væk.
[24] Dvs. dette er prioritetsrækkefølgen når man skal se hvem man bør give almissen til. Hvis ens nærmeste slægtninge lider nød og fortjener almissen, bør man først og fremmest give den til dem, for de har størst ret over én, og dernæst kommer så ens andre slægtninge, så naboer og sådan videre.
[25] Det vil forblive nødvendigt (wajib) at betale almissen for fitr indtil man betaler den, og det er noget forhadt (makruh tanzihan) at forsinke dens betaling uden grund.
[26] Det er således ikke en betingelse at være moralsk ansvarlig (mukallaf), dvs. kønsmoden og forstandig, men selv små børns almisse for fitr (sadaqa al-fitr) er nødvendig at betale for deres fader.
[27] Som det ellers er betingelse for den obligatoriske almisse (zakat).
[28] Man kan betale almissen for fitr før dagen for ‘id al-fitr også, hvilket for de fleste folk i Danmark er bedst. Dette er fordi de færreste faktisk finder en fattig person at give almissen til personligt på selve ‘id-dagen, men de betaler den derimod til en lokal moské eller forening som sørger for at pengene når frem til de rette. Hvis man så betaler almissen før ‘id-dagen kan de fattige få gavn af almissen på selve ‘id-dagen, hvilket er det tilsigtede formål med at betale den på selve dagen.
Offentliggjort: 13. september 2009

 

 

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 6:05
Shourouk: 7:57
Duhr: 11:57
Asr: 13:35
Maghreb: 15:56
Isha: 17:41

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Janazah.dk

Islamisk begravelses-portal

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography