Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Abu Hurayra (Allah være tilfreds med ham) beretter i hadith-samlingen Jami‘ al-Tirmidhi, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) har udtalt: En kvinde kan ikke bortgiftes uden hendes samtykke. Hvis hun tier, samtykker hun, men hvis hun nægter, kan ægteskabet ikke indgås« (Bekræftes af Sahih al-Bukhari, kitab al-nikah og Sahih Muslim, kitab al-nikah).” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Grøn Guide til Islam

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
De fire lovskoler
Skrevet af Ladycroc   
Tirsdag, 29 December 2009 11:04

T E S T I N G ::: UNDER UDARBEJDELSE

Som muslim er der mange retningslinjer for den bedste måde at gøre tingene på, både i religiøse anliggender såvel som i anliggenderne i hverdagen. Disse vejledninger kaldes under et for sharia - populært beskrevet som "islamisk lov." Det kan være anvisninger for, hvordan man slagter et dyr, eller hvordan man udfører salâht (bøn) eller hvad man skal gøre og sige i en bestemt situation.

Den islamiske sharia er opdelt i fire "retsskoler" eller "lovskoler". Hver enkelt retsskole har truffet sine egne konklusioner vedrørende islamisk sharia, baseret på udlægninger af Koranen og Profetens sunna og de tidlige følgesvendes praksis. retsskolernes argumenter og afgørelser blev fastlagt i det 700-800. århundrede af fire store, islamiske lærde, og skolerne er blevet opkaldt efter disse fire lærde. Hver enkelt retsskole bygger på et juridisk grundsyn, kaldet fiqh.

Retsskolerne er enige om de mest grundlæggende punkter indenfor sharia, men i detaljerne kan de afvige fra hinanden. Dette beror på en række teknikker, som benyttes i fortolkningsarbejdet af nogle retsskoler, men afvises af andre, bl.a. analogislutninger (qiyas) og konsensus (ijma). Alle fire retsskoler er dog lige gyldige og anerkender hinanden.

Nedenfor kan du læse mere om de forskellige retsskoler, og hvad de går ud på, og hvorfor man som muslim bør følge en retsskole for at opnå optimale betingelser i sin muslimske praksis.

  • Biografisk information om lovskolernes fire imamer

 


Islams fire lovskoler - hvad er det?

På engelsk af: Umm Nabeel

Oversat til dansk af: Nadia Derbali

Problemstillingen omkring de forskellige skoleretninger der har fortolket den islamiske lov, kaldt madhab eller mathhab, er ofte et emne der forvirre nye muslimer. Der er grupperinger indenfor islam der har uoverskueliggjort dette emne mellem muslimer. Det er i midlertidig et meget ligetil emne. Islam har 4 skoleretninger der hver især fortolker den islamiske lov. En skoleretning tager navn efter dens grundlægger:

* Hanafi ­® opkaldt efter imam Abu Hanifa
* Shafi´i ® opkaldt efter imam Shafi´i
* Maliki ® opkaldt efter imam Malik
* Hanbali® opkaldt efter imam Ahmed ibn Hanbal

Hvad er en madhab?

En madhab er først og fremmest en præcis metodelære som muslimske lærde benytter til at udarbejde islamisk lovgivning. Hver madhab skiller sig lidt ud i forhold til de andre. Dette resulterer i nogle mindre forskelle i domsafsigelse der vedrører forskellige emner. Det er dog vigtigt at huske, at de forskelle der forekommer, er ofte af mindre betydning og vedrører i mange tilfælde sekundær pointer. Alle fire skoleretninger er enige om det fundamentale islamiske system og størstedelen af deres fortolkninger. Ingen af retningerne skiller sig ud i form af at erklære sig for enkeltstående sekt, absolut eller opfordre til grupperinger inden for islam. De er desuden enige om den fundamentale baggrund for deres metodelære: at deres primære kilde er Koranen og Profeten Mohammeds (fred være med ham) sunnah.

Forskellene kommer til udtryk i mindre og ofte besværlige emner, hvoraf mange er næsten umulige at finde en løsning på. Et eksempel kunne være problemstillingen omkring hvordan man forsoner tydelige modsigelser imellem to tekster, når der er mere end en accepteret fortolkning af et arabisk ord, eller når det er et emne (der ofte berører forhold i dagligdagen) som Koranen og sunnah ikke kommer med et direkte svar på. Her skal man være opmærksom på, at forskellige skriftkloge inden for de forskellige madhabs kan have forskellige fortolkninger.

Mange mennesker kan have en tendens til at begrebsliggøre de forskellige madhabs som værende ”blot forskellige lovsamlinger”, da de tit blot rådføre sig om halal og haram hos repræsentanter af den madhab de er født ind i. Nogle tror endda at en madhab er et udtryk for de meninger den imam der grundlagde den havde. Helt modsat er realiteten, hvor madhabs er en række love baseret på koranen og sunnah der gør brug af de sofistikeret metodelærer der er udviklet og bearbejdet af de fire imamer.  Så når en person leder efter svar inden for en madhabs love, kan man faktisk sige, at han leder efter en afgørelse der er blevet udledt af en af de fire madhabs.

Disse love har været under konstant udvikling og er ikke blot blevet udarbejdet over en kort tidsperiode. Metodelærerne er blevet videreudviklet og omformuleret igennem hundrede af år helt op til i dag.

Skal man følge en madhab?

Uheldigt for mange nye muslimer kan informationssøgning efter de forskellige madhabs ofte være besværlig. Grunden til dette er bl.a. at indenfor de islamiske samfund kan der være en tendens til at følge meget forskellige skriftkloge, og desuden er det begrænset hvor meget litteratur der er om emnet på andre sprog end arabisk. Der er i midlertidig ingen grund til at fortvivle over dette, da hvorvidt man følger en madhab ikke er afgørende for ens status som muslim. Mange nye muslimer støtter sig i den første tid op af den lokale moske, imamen og venner fra deres islamiske nærsamfund. Lidt efter lidt kan man finde relevant og informativt litteratur om de enkelte madhabs.

Der er mange meninger blandt muslimer omkring vigtigheden af at tilslutte sig til en madhab, men størstedelen af de respekterede skriftkloge tilslutter sig den samme overbevisning: at det er vigtigt at vælge den madhab man føler sig stærkest knyttet til i form af de kilder den benytter sig af. Grunden til at man bør følge en madhab er meget simpel: at man har én primær fortolkningslære man følger, så der er konsekvens i de love man følger. Dette forhindrer også at man handler lystbetonet (hawaa´) og shopper rundt i de forskellige madhabs alt efter ens humør, eller en personlige præferencer i specifikke situationer.

Der er dog en undtagelse: hvis den madhab man har valgt at følge er en til megen besvær eller er hæmmende, er det tilladt at benytte sig af fortolkningslære fra de andre imamer. Men man skal huske at der ofte også er forskellige diskussioner indenfor den samme madhab, og man i de fleste tilfælde ikke behøver at bevæge sig udenfor denne. Man skal huske, at ønsker man at benytte sig af fortolkningslære udenfor sin madhab, er det altid at en god ide at opsøge en sheik for vejledning og rådgivning. En sheik vil rådgive om fremgangsmåden for at benytte sig af ”fremmede” fortolkningslærer, og hvordan man ikke bevæger sig ud i en gråzone inden for det der er tilladt. Da det er begrænset hvor mange sheiker der er i vesten, vil det derfor forblive stærkt opfordret at holde sig til en madhab, og kun søge efter viden udenfor ens respektive madhab med stor forsigtighed.

Hvordan vælger man en madhab?

Når man vælger en madhab frem for en anden betyder det ikke at man tror at den ene er mere korrekt end den anden. Hvis man vender tilbage til kerneopfattelsen der florerer blandt de forskellige lærde i Ummah vil man opdage, at alle fire madhabs er lige korrekte og gyldige. Der er ingen madhab eller fortolket mening der er tættere på den egentlige sunnah end andre. Når man vælger en madhab skal man huske at det ikke er en ”liv eller død” situation, og man kan skifte over til en anden retning, hvis de beviser der fremlægges her er nogle man bedre kan tilslutte sig. Hvis man har adgang til informativt og relevant litteratur kan man afsætte tid til at studere de forskellige madhabs og deres metodelærer, og vælge den man pr. natur mest hælder imod. Det nemmeste er at vælge den der er nemmest at forstå og mest tilpasset ens aktuelle situation. Fx er det en anerkendt holdning, at Hanafis lovskole har brugt mere tid på at udarbejde love og vejledning til muslimer der er bosat ude for Ummah.  Andre har den holdning, at shafi´i er den strengeste og mindst reformvenlige madhab, og vælger derfor denne for at komme i bedre kontakt med det fundamentale med den islamisk livsideologi.

En anden fremgangsmåde man kan benytte sig af når man skal vælge en madhab, er at tage udgangspunkt i den retning ens familie eller ægtefælle følger. Nogle vælger endda den lette udvej, og undersøger blot hvad flertallet af muslimerne i ens respektive hjemland følger, og tilslutter sig efterfølgende denne. Det er selvfølgelig altid nemmest når en hel familie følger den samme madhab, da man på den måde helt vil undgå uenigheder omkring forskellige islamiske anliggender. Hvis der i en familie er en religiøs uenighed er fremgangsmåden oftest at de involverede parter hver finder kilder inden for de sikre hadith og fortolkninger indenfor den pågældende madhab. Når det stærkeste bevis er blevet fremlagt, vil der ingen diskussion være. Man skal derfor også overveje disse problemstillinger når man rejser i muslimske lande inden for længerevarende perioder.

Hvordan forholder jeg mig til folk der følger andre madhabs?

Der har været perioder i den islamiske historie, hvor menneskerne behandlede de forskellige madhabs som forskellige sekter inden for islam, gjorde det forbudt at bede bag en imam der fulgte en anden madhab end en selv, og gjorde ægteskab mellem en mand og en kvinde forbudt, hvis de ikke fulgte den samme madhab. Alt dette udsprang af uvidenhed om hvordan man skal forholde sig til andre muslimer der følger andre madhabs end ens egen. Selv i dag kan man være uheldig at møde uoplyste muslimer der vil forsøge at rette din måde at lave salah på, hvis han eller hun ikke følger den samme madhab som dig. Som tidligere nævnt hersker der enighed iblandt de sunni-islamiske retninger, at alle fire madhabs er gyldige. Dette betyder, at man ikke behøver at bekymre sig om fx sin salah eller andres er korrekt, så længe man udfører den efter forskrifterne fra ens madhab.

Dette betyder, at man vil møde tilfælde hvor der er flere muligheder for ”den rigtige måde” at udføre tingene på. Et eksempel på dette kunne være den måde man holder sine hænder på under salah, og hvorvidt det er i orden at bede bag en imam der ikke udfører wudu på samme måde som en selv. Dette udspringer af, at der ikke er total enighed om hvordan Profeten Mohammed (fred være med ham) fx udførte wudu og salah. Dette betyder endvidere at så længe man har søgt viden og har en ren hensigt med sin wudu og salah (for at bruge de samme eksempler) vil disse ikke være ugyldige.

Et klassisk eksempel; efterfølgerne af imam Malik bevæger deres højre pegefinger når de reciterer Tashahud, hvorimod efterfølgerne af imam Shafi´i ikke bevæger deres fingre, og ifølge denne madhab er enhver bevægelse af hænderne under Tashahud lig med en ugyldiggørelse af salah. Dette betyder i midlertidig ikke at den salah, som personen der følger imam Maliks madhab udfører, vil være ugyldig. Man har ikke ret til at pådutte andre sin madhab, og erklære andres salah eller wudu for ugyldig, hvis det stemmer overens med den madhab de følger. I stedet skal man indse, at hver persons salah er gyldig så længe den stemmer overens med den valgte madhab der er gyldig og godkendt af den islamiske Ummah.

Jeg har hørt fra andre muslimer at jeg ikke skal følge en madhab fordi det er ”blind forfølgelse”. Hvad betyder dette?

En ny tendens i det islamiske samfund er holdningen om at det ikke er nødvendigt at følge en madhab, da det er blevet erklæret (blandt nogle) som værende ”blind forfølgelse”. Dette udtryk betyder, at man følger reglerne indenfor en madhab uden at kende og forstå essensen af disse, og for at sige det groft: blot tager det skrevne ord for gode varer uden at kende til de enkelte koranvers eller hadiths som reglerne er udledt af. Dette kan også virke fornuftigt nok, men man skal blot huske på at det langtfra er flertallet af muslimer der har adgang eller tid til at sætte sig ind i alle niveauer af teknisk forståelse der er nødvendig for at forstå de enkelte love. Flertallet af os vil nok ikke engang have evnen til at læse og forstå de komplekse tekster og grundlag for de forskellige etablerede love. Derfor er taqleed, eller det at følge en madhab, simpelthen afgørende fordi vi alle ikke kan være skriftkloge. Ironien skal da også ligge at mange af de mennesker der har kommet med denne påstand om at det ikke er nødvendigt at følge en madhab, selv har adopteret denne holdning fra en mere lærd person end dem selv, og på den måde falder de selv ind under kategorien ”blind forfølgere”.

Hvad gør jeg, hvis jeg finder en hadith der modstrider fortolkningerne indenfor min madhab?

Man skal altid huske på, at ting ikke bare kan tages ud af en kontekst i islam. Når man læser en hadith isoleret fra resten af den tekst der supplere den eller underbygger den pointe der træder frem, kan man være hurtig til at fejlkonkludere. Der er mange forskellige hadith, nogle er stærke og andre svage, og man skal huske på at dette i sig selv er et helt studium i sig selv. Som nykonverteret kan man møde mange forhindringer inden for hadithlæsningen, da det ofte er tilfældet at man ikke kender til ordene i den originale arabiske tekst, og i de fleste tilfælde ikke kender det arabiske sprogs mangfoldighed. Man er nødt til at indse, at det at kaste sig i krig med på egen hånd at fortolke koran og hadiths er en meget omfattende opgave og en kompleks proces, der kræver mange års fordybelse i både den lingvistiske, historiske og teologiske videnskab.  På trods af at vi alle er opfordret til at læse i koranen og læse hadiths fra Profeten Mohammed (fred være med ham) til information og inspiration, skal vi overlade fortolkningen og videreudviklingen af de islamiske love til de skriftkloge og lærde muslimer.

Hvorfor kan jeg ikke bare læse i koranen og hadith litteraturen og selv udlede lovene?

De skriftkloge har sat høje standarter for sig selv og for andre skriftkloge. En person skal gennemgå en lang teoretisk uddannelse før vedkommende er i stand til at udlede regler fra koranen eller sunnah – også kaldt ijtihaad. Grunden til dette er som tidligere nævnt, at det er en meget stor og omfattende opgave at kunne udlede direkte fra den islamiske litteratur – og desuden et kæmpe ansvar. Forestil dig at man fejlfortolker nogle tekster og videregiver disse fejlfortolkninger til andre blot pga. ens stædighed og modvilje for at tage imod viden fra uddannede islamlærde. En sådan situation ville resultere i splittelse blandt muslimer og selvfølgelig også at man skulle stå til ansvar overfor Allah på dommedagen. De sande skriftkloge de lever i dag kan tælles på en hånd, og det er vigtigt at man indser det enorme omfang af viden og store ansvar en person der udleder direkte fra koranen og sunnah må bærer på sine skuldre.

Nogle af de grundlæggende kvalifikationer man skal besidde for bare at komme i nærheden af selv at kunne udlede:

  • Man skal have total og omfattende kendskab til det klassiske arabiske sprog fushaa som koranen og hadith litteraturen er nedskrevet i. Kendskab til det nutidige arabiske sprog eller andre arabiske dialekter er langtfra tilstrækkeligt. Ikke nok med at man skal kunne snakke, læse og skrive klassisk arabisk flydende, men man skal studere sproget og blive uddannet i sproget førend man kan påbegynde sit studie af de islamiske tekster. Ved studie af sproget indebærer det en komplet forståelse af hele den klassiske arabiske grammatik, morfologi, artikelsyntaks, semantik m.m. Udover dette skal man studere og lærer de tidligere madhabs fortolkningslærer og metodologi. Det er også vigtigt at have et kendskab til pre-islamisk arabisk poesi, som i mange tilfælde er kilden til den sproglige meningsladning de enkelte ord har der står nedfældet i koranen.
  • Man skal kunne hele koranen udenad.
  • Man skal kunne de primære hadiths udenad (her er tale om flere tusinde). Man skal vide hvilken kilde de stammer fra, hvem der har sagt dem, kende historien om de mennesker der har hørt og viderebragt dem osv.
  • Man skal kende hele Profeten Mohammeds (fred være med ham) livshistorie – også kaldt seerah.
  • Man skal kende historierne og udtalelserne fra profetens første efterfølgere.
  • Autentisk tafaseer- forklaring af koranen.
  • Have kendskab til de detaljerede metodelære fra de forskellige madhabs.
  • Nogle lærde mener desuden at det er nødvendigt at have et totalt kendskab til den åndelige side af islam selvom man fx studere de tekniske sider af islam, da det er en general opfattelse af det åndelige liv spiller ind på alle aspekter af vores hverdag.


Alt det ovennævnte er nødvendigt for at man kan få lov til at på egen hånd at udlede fra koranen og sunnah. Dette garanterer i midlertidig ikke for at man ikke laver fejl. Vores Profet (fred være med ham) har udtalt at den skriftlærde der virkelig har en god hensigt om at udlede og fortolke fra koranen vil blive belønnet for hans tålmodighed og indsats, selvom hans udledning er forkert.

Med udgangspunkt i alt det ovenstående kan vi udlede, at det er vigtigt at følge en madhab, og at man ikke skal undervurdere de mange års forskning i de islamiske tekster. Hjemmestrikkede lovfortolkninger vil ikke bringe en tættere på Allahs vej, kun længere væk, da fejlfortolkninger og uvidenhed ikke vil blive rettet. I det lys kan man indse at det at følge en madhab, som Abdul Hakim Murad udtalte: ”en sofistikeret teknik for at undgå innovation”.

 

Hvorfor skal man følge en retsskole (madhhab)?


Af Said Bak

Som muslim bliver man ofte konfronteret med tre forskellige (og indbyrdes modstridende) holdninger til det at følge en madhhab (islamisk retsskole):

1. At det er nødvendigt, eller obligatorisk, at følge en af de fire sunni-retsskoler.

2. At det er i orden at følge en retsskole, men kun så længe skolens holdning i et givent emne “ikke modstrider det stærkeste bevis”.

3. At det er en bid’ah (forbudt nyskabelse/innovation) at følge en madhhab (retsskole) og derfor haram (forbudt).

Misforståelsen om at taqlid er en bid’ah

Med hensyn til holdningen om at det at følge en madhhab er en bid’ah (”nyskabelse”), så bunder det i en misforståelse, som er udbredt i visse kredse. Denne misforståelse udspringer fra en god intention, nemlig intentionen om at “rense Islam” fra bid’ah og vende tilbage til den rene og oprindelige Islam-forståelse. Intentionen er nobel i sig selv, men den kan udmønte sig i fejlagtige forståelser, vedrørende foreksempel det at følge en madhhab, hvis forståelsen af hvad en forbudt bid’ah er, ikke er på plads.

Kort beskrevet er en forbudt bid’ah en handling, hvis gyldighed ikke anerkendes af den Hellige Lov (Shari’ah), som udføres i den tro at man vil få belønning for den. Der er masser af eksempler på bid’ah i Islam, som ikke falder i denne kategori. For eksempel eksisterede størstedelen af den islamiske terminologi, som i dag bruges når man taler om de forskellige islamiske videnskaber og deres grene slet ikke på Profetens (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) eller Sahabahs (radiy Allahu ‘anhum) tid. Ord og begreber som “‘aqidah”, “usul ul-fiqh” er noget som senere tiders lærde tog i brug, for at klassificere emner og gøre det lettere for de lærde inden for de forskellige videnskaber.

Som muslim er man forpligtet til at følge den Hellige Lov (Shari’ah) åbenbaret til Profeten Muhammad (salla Allahu ‘alayhi wa sallam). Som almindelig muslim kan man ikke selv gå til lovgivningskilderne og på må og få selv udlede regler og love, da det kræver at man har ekspertviden og -forståelsen inden for områder som det arabiske sprog, Qur’anen og dens videnskaber, hadith-videnskaben og hadith-samlingerne osv. En retslærd, med denne ekspertviden og evne til at udlede love og regler fra de islamiske lovgivningskilder, kaldes en mujtahid. Altså er man som muslim forpligtet til enten at være en mujtahid selv, eller følge en mujtahids ijtihad (udledelse af love og regler), for at følge Shari’ah, da der efter Profetens død (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) ikke længere er nogen direkte åbenbaring af regler og love. Denne form for “følgen” af en gyldig og kyndig retslærd (mujtahid) kaldes “taqlid” og en der gør taqlid kaldes en “muqallid”.

Efter Profetens død (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) var der blandt hans Ledsagere (al-Sahabah – radiy Allahu ‘anhum) en forholdsmæssig lille gruppe af personer, som de andre gik til for at få svar, vedrørende love og regler. Disse specielle personer blandt Sahabah var mujtahidun (pl. af mujtahid). Med det i mente, er det umuligt at argumentere for, at det er en forbudt nyskabelse at gøre taqlid til en mujtahid. Tværtimod er det obligatorisk at gøre taqlid til en mujtahid, hvis man ikke selv har evnerne til ijtihad, som beskrevet ovenfor.

De fire retsskoler (madhahib)

De store retslærde blandt al-Sahabah (radiy Allahu ‘anhum) havde elever blandt den efterfølgende generation (al-Tabi’un) og disse havde elever blandt den næste generation (Atba’ al-Tabi’in) og så fremdeles. I disse efterfølgende generationer finder vi Imam Abu Hanifa, Imam Malik, Imam al-Shafi’i og Imam Ahmad ibn Hanbal (rahimahumullah). Disse fire, også kaldet mujtahid-imamerne, lagde navn til de retsskoler (madhahib), som dannedes på basis af deres og deres elevers og efterfølgende retslærdes ijtihad. Så følger man Imam Abu Hanifas retsskole følger man ikke blot hans ijtihad, men også den ijtihad, som hans elever Imam Abu Yusuf og Imam Muhammad al-Shaybani og senere retslærde har udledt. Udover at disse mange lærde har været været kyndige, så har de alle en silsila (kæde) fra lærd til lærd hele vejen tilbage til Sahabah og fra dem til Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam). Det samme gør sig gældende for de andre retsskoler.. Målet er i sig selv ikke at følge en madhhab, men at følge Shari’ah. Det, at man følger en madhhab (og dermed gyldig ijtihad), er midlet, hvormed man sikrer sig, at det man følger er fra Shari’ah og ikke ens lyster eller fejlagtige fortolkninger.

I de første århundreder i den islamiske tidsregning, var der mange retsskoler – flere end de fire vi har i dag – men én efter én uddøde de andre retsskoler, så der i dag er de fire sunni-madhahib tilbage, nemlig:

  • Hanafi madhhab
  • Maliki madhhab
  • Shafi’i madhhab
  • Hanbali madhhab

Når lærde derfor siger at man skal følge én af disse, er det ikke fordi de påstår, at der kun har været fire mujtahidun gennem historien, eller fordi der rent principielt ikke kunne være andre retsskoler, men simpelthen fordi det er disse retsskoler, som overlevede og som gennem århundrederne blev forstærket og fik frasorteret svage holdninger[2] og fordi det ville være omsonst at forsøge at “genopfinde den dybe tallerken”. Samtlige kendte lærde, siden de resterende retsskoler uddøde, var tilknyttet retsskoler og ikke før moderne tid, har der været stillet spørgsmålstegn ved, at man som ikke-lærd skulle følge en madhhab.

“Hvis det modstrider det stærkeste bevis”

En anden udbredt misforståelse er at mujtahid-imamerne skulle have kommet med udsagn, som advarede mod taqlid. Eksempler på sådanne udsagn er disse citater fra Imam al-Shafi’i (rahimahullah):

“Hvis jeg siger noget, så sammenlign det med Allahs Bog og Hans Sendebuds Sunna og hvis det stemmer overens med dem, så accepter det og (hvad angår) det som modstrider dem, afvis det og smid min udtalelse mod muren.”

“Når en hadiths autenticitet er etableret er den min madhhab”

Imam al-Nawawi (rahimahullah) forklarede vedrørende dette:

“Det Imam al-Shafi’i sagde, betyder ikke, at enhver som ser en sahih hadith kan sige: “Dette er al-Shafi’is madhhab”, og udelukkende implementere udsagnets ydre eller tilsyneladende mening. Det han sagde, gælder absolut kun for en person, som har ijtihad-rang indenfor madhhaben. Det er en betingelse for en sådan person, at han urokkeligt er overbevist, om at Imam al-Shafi’i enten ikke var bekendt med denne hadith eller, at han ikke var bekendt med dens autenticitet. Og dette er kun muligt, efter at have foretaget en videnskabelig undersøgelse af alle al-Shafi’is værker og andre lignende bøger af al-Shafi’is elever; de der studerede hos ham og andre ligesom dem. Dette er sandelig en vanskelig betingelse at opfylde. Få er de, som lever op til denne standard i vore tider.”[1]

Og det var i Imam al-Nawawis tid, så hvad med i vores tid?!

Det er derfor klart for os nu, at for at kunne måle og veje på beviser vurdere styrken af dem og om de i givet fald er “stærkere” end Imam Abu Hanifas beviser osv., må man selv være en “en person, som har ijtihad-rang indenfor madhhaben” som Imam al-Nawawi formulerede det. Med andre ord er det fuldt ud legalt og i orden, at en muqallid følger sin madhhab, uden at måle og veje på dens beviser.

Konklusion

Det er obligatorisk for muslimen, som ikke selv er mujtahid, at følge en mujtahids ijtihad, for derved at følge Shari’ah. Måden som muslimerne har gjort dette på gennem århundrederne, har været ved at følge retsskoler (madhahib). At nogle moderne bevægelser propaganderer imod taqlid og retsskoler, ændrer ikke på dette. Det er med andre ord ikke blot legalt, men en nødvendighed, at man som almindelig muslim følger en madhhab.

Afslutningsvis kan det nævnes, at emnet omkring at følge mere end én madhhab, eller at følge ijtihad fra én madhhab i ét emne og ijtihad fra en anden madhhab i et andet (talfiq), vil blive behandlet i en separat artikel, insha’Allah.

Fodnoter:

[1] Al-Nawawi, al-Majmu’ Sharh al-Muhadhdhab. Oversættelsen af al-Nawawis kommentar stammer fra artiklen “Udsagnet: “Hvis en hadith er autentisk er den min madhhab”, oversat af Noura Akhiat.

[2] Hvilket også er et godt argument, for at en madhhab er at følge det, som masser af kvalificerede lærde er enige om er “det stærkeste bevis”.

[Ihsan.dk / Said Bak 2008]

 

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 3:18
Shourouk: 5:06
Duhr: 13:17
Asr: 17:36
Maghreb: 21:27
Isha: 23:07

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Janazah.dk

Islamisk begravelses-portal

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Startpakke

Startpakke


Nye muslimer eller muslimer, der har (gen)opdaget deres tro har mulighed for at erhverve sig en såkaldt islam-startpakke.

En islam-startpakke består af en udvalgt samling af litteratur og praktiske ting som man kan få brug for i hverdagen som muslim.  Det typiske indhold af denne pakke er begrænset til et så basalt niveau som muligt; men samtidig så tilstrækkelig dækkende, at de primære og vigtigste bestanddele er med.

kitab.dk kan man købe tre forskellige startpakker med varierende indhold; fælles for dem alle er dog, at de indeholder et bedetæppe og "Islam Håndbogen" af Ismail Büyükcelebi. Startpakkerne på kitab.dk koster mellem 375 og 695 kroner.

Islamisk Videns- og Informationscenter (IVIC) i Århus udbyder også to islam-startpakker med forskelligt indhold.

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography