Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Vore elskede Mester, sallallahu alayhi wa ala alihi wa sallam, sagde: ”En person der reciterer al-Quran og læser den flydende vil være i selskab med de lydige og noble Engle, og den der læser al-Quran med besværlighed vil få dobbelt belønning.” [Kilde: Bukhari og Muslim]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Grøn Guide til Islam

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
1400 års fælles historie
Skrevet af Ladycroc   
Mandag, 28 December 2009 02:18

Islams danske historie

  • Islam i vikingetiden
  • Islam i middelalderen
  • De første danske muslimer
  • Islam under renæssancen
  • Knud Holmboe
  • Gæstearbejderne
  • Flygtninge
  • Islam i DK efter år 2000

 

1400 år fælles historie

Forbindelserne mellem den muslimske verden og Danmark går 1400 år tilbage i historien. På tidspunktet for islams opblomstring i Mellemøsten og Nordafrika i det 6. århundrede, udviklede vikingetiden sig i Skandinavien. Der har været mange dokumenterede kontakter mellem vikinger og danskere. Vikinger har rejst og handlet i den muslimske verden, og besøgende fra den muslimske verden har besøgt og levet i Danmark. Lige siden etableringen af det første kalifat har der også været knyttet politiske forbindelser mellem Danmark og den muslimske verden.

Tusindvis af muslimske mønter, især af sølv, er blevet udgravet fra dansk jord. Mange muslimske historikeres arabiske optegnelser fra besøgene i Danmark er ofte de eneste skriftlige vidnesbyrd fra livet i vikingetiden. Så sent som i efteråret 2009 fandt man ved udgravninger i Thyras Have i nærheden af de berømte Jellingesten en muslimsk mønt med kufiske skrifttegn.

Flere vikinger tjente som lejesoldater hos de enkelte kaliffer. Man har fundet indridset rune-grafitti både i Haga Sofia-moskeen i Istanbul, såvel som på gulvet i klippemoskeen i Palæstina. Vikingernes navn for Istanbul var "Miklagård."

I sidste halvdel af 800-tallet hærgede danske vikingestammer det muslimske Andalusien, hvor bl.a. byen Sevilla blev besat i 42 dage, indtil vikingerne og den andalusiske hersker Abdulrahman II indgik en diplomatisk aftale, der både styrkede andaluserne og de danske vikinger. En detaljeret beskrivelse af vikingekongen Bjørn Jernsides oplevelser i Andalusien kan læses her.

 

Muslimske historikere i vikingetidens Danmark

Muslimske historikere som fx. Hakam al-Bakr og al-Tartushi har boet i de danske vikingebyer Hedeby og Ribe. Deres og få andre arabiske historikeres optegnelser er så vidt man ved de eneste historiske dokumenter om vikingernes livsførsel skrevet i samtiden.

Man kan læse mere om danskernes og muslimernes møde i vikingetiden i bogen Forbindelserne mellem Norden og den Spanske Halvø i Ældre Tider fra 1882 - den er online og på dansk.

Den irakiske diplomat og historiker Ahmed ibn Fadlan mødte vikingerne på sin rejse til Rusland og tog med dem tilbage til Skandinavien. Hans rejseberetning er blevet filmatiseret i den amerikanske blockbuster "Den 13. Kriger" med Antonio Banderas i hovedrollen.


Slavehandel

Mellem vikingetiden og op gennem middelalderen - helt til slutningen af 1700-tallet - foregik der slavehandel mellem Danmark og den muslimske verden. Danskerne handlede primært med slaver fra den vestafrikanske verden, som blev bragt til plantagerne i den Nye Verden (Amerika), medens nordafrikanske vasalstater tog til Danmark for at kapre danske skibe og tage besætningen som slaver og sælge dem på markeder i Nordafrika. Mellem 1500-1700 var denne trafik på sit højeste. Man regner med at over 1000 danskere blev solgt som slaver i Nordafrika, og osmanniske slavefangere sejlede helt op til Færøerne.

I 1629 hærgede tre nordafrikanske sørøverskibe bygden Hvalba på Færøerne. På vej ud af fjorden igen forliste 2 af skibene da de ramte klippeskærene og blev knust af brændingen. Det siges at over 300 lig skyllede i land. Nede ved vandet er der et sted der kaldes ’Turkargravir’ hvor ligene skal være begravet. 30 kvinder og børn blev bortført for at blive solgt som slaver i Nordafrika. På Færøerne prøvede man ligesom i resten af Danmark at samle penge sammen så man kunne købe dem fri, men det lykkedes ikke og de kom aldrig tilbage.

Hark Olufs oplevelser som slave

Anderledes gik det for nogle af de danskere, der blev taget som slaver af "tyrkiske sørøvere" i og omkring det sydlige Vesterhav. Nogle af dem vendte tilbage til Danmark som frie, rige mænd, fx. Hark Olufs.

Hark Olufs blev født i 1708 i på den nordfrisiske ø Amrum på Sønderjyllands vestkyst og som ung mand kidnappet i 1724 af algeriske sørøvere og solgt som slave i Constantine i Algeriet. Han blev lakaj (livrist) hos beyen af Constantine og konverterede sandsynligvis til islam. Som voksen opnåede han at blive finansminister i den algierske provins Constantine (Gasnadal) og kommandør for livgarden. I 1732 blev han kavaleriets øverstkommanderende (Agha ed-Deira). Senere tog han på pilgrimsrejse (haj/umra) til Mekka, og må derfor have været muslim. I 1735 deltog han som officer i krigen mod Tunis. Samme år fik han lov til at købe sig fri og rejsen gik nu hjemad til sin nordfrisisk fødeø Amrum.

Hjemme udgav Olufs i 1747 sin autobiografi, hvor i han på dansk beskrev, hvordan han blev kidnappet af pirater og solgt som "slave" i Algier. Selvbiografien har den lange titel: Hark Olufs besynderlige Avanturer eller forunderlige Skiebne i Tyrkiet. Samt hans lykkelige hjemkomst derfra til sit Fædreland Øen Amrom, i Riber Stift. Olufs døde den 13. oktober 1754 i sin hjemby Süddorf på Amrum. Teksten på Harks gravsten er en biografisk genfortælling af hans eventyrlige liv.

Slave-skat til løskøb

For at købe danske slaver tilbage fra Nordafrika befalede den danske konge at oprette slavekasser med indsamling af penge i danske kirker. Slavekassen var et fond til løskøbelse af søfolk fra tyrkisk og nordafrikansk fangenskab. Indtægterne hidrørte mest fra afgifter af skipperes, styrmænds og bådmænds hyre samt af skibe, som sejlede på Vesteuropa, fra 1768 kun af hyren for mandskab, som sejlede under algiersk søpas. Pengene skulle bruges til at løskøbe danskere i slaveri i Nordafrika. Rigsarkivet har deteljerede oplysninger om løskøbesforsøgene.

For at nedtrappe konflikten mellem de danske og nordafrikanske skibe, indledte Danmark diplomatiske forbindelser med flere osmanniske vasalstater i Nordafrika, fx. med Tripolitanien i det nuværende Libyen. De osmannisk-libyske udsendinge Mahmoud Agha og Abderahman Bey opholdt sig i månedsvis i København på forskellige tidspunkter bl.a  under Frederik den  5. regeringstid, hvor de var med til at sætte deres præg både på dansk udenrigspolitik såvel som på dansk kultur; Mahmoud Aghas store portræt hænger således på Statens museum for Kunst, og Abderahman Bey oprettede bl.a. Københavns første hamam, muslimsk badehus, der dog senere blev ødelagt under englændernes bombardement af København i 1805.

Dansk krig mod Tripolitanien

De diplomatiske forhandlinger mellem Tripolitanien og Danmark gik dog i hårdknude på trods af massiv gaveudveksling; bl.a. donerede Frederik den 5. fire store støbejernskanoner til Karamanli-dynastiet i Tripolitanien. Den danske kommandør Steen Bille blev beskudt med netop disse kanoner, da han med fregatten NAJADEN, briggen SARPEN og et tredje, mindre dansk skib sejlede til Tripoli i 1797 for at få løsladt de danske fanger. Efter en dramatisk kamp med korsarernes skibe i Tripoli havn lykkedes det Bille indgå et forlig med libyerne og få de danske fanger frikøbt. Slaget i Tripoli Havn er foreviget i et stort maleri, der i dag hænger på Militærhistorisk Museum.

Man kan læse mere om dansk-muslimsk kontakt i forbindelse med slavehandel i bogen Pirater og kristne slaver. En sømands møde med den islamiske kultur i 1700-tallet. Redaktion: Mette Guldberg og Martin Rheinheimer, der kan købes gennem Fiskeri-  og Søfartsmuseet i Esbjerg.


Carsten Niebuhr i muslimsk tøjDen gyldne tidalder af islamisk inspiration

Gennem det meste af 1700-tallet og op i 1800-tallet blev islam og den muslimske verden efterhånden til stor inspiration for både arkitektur, kunst, litteratur og videnskab.

I 1761-1767 blev en ekspedition sendt af sted af kong Frederik den V for at udforske Det Lykkelige Arabien, og da Carsten Niebuhr vendte tilbage, beskrev han oplevelserne i flere bøger, som også vakte international opmærksomhed.

Københavns Universitet får en afdeling for "orientalisme", og fra midten af 1800-tallet undervises der i "arabologi" og "turkologi" på universitetet. Vi ser også danskere rejse til den Arabiske Verden som udsendinge for kongen med et politisk eller kommercielt opdrag. Blandt disse tidlige rejsende må nævnes Frederik Norden (1708-42), som i 1737-38 rejste op ad Nilen, og Georg Høst (1734-94) som tilbragte hen ved otte år i Marokko i 1760erne.

Danske guldalder-digtere som fx. Oehlenschlaeger og Ludvig Holberg hentede dele af deres kunstneriske inspiration fra den muslimske verdens litteratur og fortællertradition. Danskerne fandt det spændende at høre om Alladins vidunderlige lampe og fandt interesse i at lære den arabiske verden nærmere at kende. Den danske kong Frederik den 7. havde fx. en imponerende samling af mellemøstlige hatte (fez), som han også blev fotograferet i; netop fez´en blev brugt af Frimuerordenen, oprettet i 1700-tallet.

HC Andersen og islam

Også H. C. Andersen blev inspireret af det forunderligt fremmede og dragende: Han skrev dramaet Maurerpigen, hvis handling er henlagt til Andalusien. Danmarks verdensberømte digter og forfatter fandt også stor inspiration til sine skriverier bl.a. ved rejser i den muslimske verden. Hans oplevelser i det muslimske Andalusien og det muslimske osmannerrige i Tyrkiet og på Balkan har HC Andersen nedfældet i utallige rejsebreve, rigt illustreret med egen hånd. Flere af HC Andersens eventyr bærer da også præg af inspiration fra muslimsk kultur.

Johan de Mylius, som er leder af H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet og er landets største kender af H.C. Andersens forfatterskab, har lavet en grundig undersøgelse af H.C. Andersens oplevelser af muslimsk kultur i bogen: Der Er Kun Èn Gud: HC Andersen Ser på Islam, udgivet på Syddansk Universitetsforlag.

Carlsbergs grundlægger Georg Carstensen brugte inspiration fra den bl.a muslimske verden, da han anlagde sin berømte forlystelseshave Tivoli i København.

Allerede i 1700-tallet blev det arabiske eventyrværk 1001 Nat oversat til de fleste europæiske sprog, bl.a. til dansk. De gav stor inspiration også til danske digtere. Oehlenschläger skrev således skuespillet om Aladdin. Han skrev selv om sin inspirationskilde: "Jeg greb med guddommelig Ild og Begeistring en af "Tusinde og een Nats" skiønneste Fortællinger; og den naturlige Liighed, som dette Eventyr havde med mine Livsforhold, gav maaskee det Hele noget Naivt og Eget, som forstærkede Virkningen." Stykket blev en succes og er et af dansk litteraturs hovedværker. B. S. Ingemann skrev en novelle, Araberen i Constantinobel, og August Bournonville lavede en ballet, som stadig opføres, Abdallah. Senere opførtes i København et stykke af Erik Bøgh, hvori en kalif går på opdagelse i den danske hovedstad, og naturligvis har svært ved at forholde sig til de kloge danskere, som på deres side finder kaliffen lidt underlig, men også ganske interessant.

Arkitektur

Flere steder i Danmark finder man tydelige spor af inspiration fra islamisk kultur og den muslimske verden. Mest synlig er måske NIMB-huset i Tivoli i København. Med sine kupler, minareter og sit lyshav er NIMB protoypen på muslimsk arkitektur - dog fordansket i sit design. NIMB hed oprindeligt Bazaren, og skiftede senere navn til DIVAN. Allerede i sin udforming af Tivoli ønskede Georg Carstensen at bygge en mellemøstligt udseende "bazar" til forhandling af kunst-  og industriprodukter. Bygningen har haft flere udseender, men er i sin nuværende form tegnet af den danske arkitekt Knud Arne Petersen i "maurisk" stil.

Men Georg Carstensen byggede mere i muslimsk stil end blot Tivoli. Den mauriske stil lå ikke Carstensen fjernt, for han var født i Algeriet og havde 1835-36 rejst i Marokko og Spanien. København fik sit derfor endnu en kombineret teater/forlystelsesplads ved navn Alhambra, da Georg Carstensen i 1857 på Frederiksberg lod opføre en teaterbygning, omgivet af diverse kiosker og basarer.  I 1892 og 1897 var der besøg af en karavane af beduiner, som man kunne møde på tre lokaliteter i haven: En arabisk café, en beduinlejr og en landsby.

 

Muslimsk arkitektur dukker op de mærkeligste steder landet over; hvis man bare tuner sin opmærksomhed ind på den og holder øjnene åbne. Ved Svanemølle station nordøst for København centrum står en enlig minaret ved siden af, hvad der til forveksling kunne ligne en lillebitte moské. Det er dog Svanemølle Pumpe-station, som blev bygget i 1906 af stadsingeniør Charles Ambt.

I 2004 etablerede man Den Islamiske Have i Valbyparken. Og i en sidegade til Strøget i København kan man finde indmurede, islamiske kakler i Andalusisk stil.

 

Danske muslimer

Danskere, som konverterer til islam, er ikke et moderne fænomen, selv om der i dag er mange flere konvertitter/revertitter end før. Vi ved ikke noget om danske vikinger, der måske har konverteret under deres lejesoldaterhverv eller under togter i den muslimske verden. Vi kan kun gisne om, hvorvidt danskere har konverteret til islam i middelalderen, men vi kender til danskere, der ligesom Hark Olufs konverterede til islam under deres fangenskab i Nordafrika, men som måtte afsværge sig deres tro eller hemmeligholde den ved tilbagekomsten til Danmark, da det var strafbart for danske statsborgere at være andet end kristne indtil 1849. Med Grundloven fik Danmark en form for religionsfrihed, hvor borgerne kunne vælge konfession efter ønske.

Nogle af de danskere, der valgte at omvende sig til islam var således en slægtning til Carslbergs grundlæggere, den danske fysiker og forfatter Niels Meyn (1930) og de danske journalist Knud Holmboe, storebror til den berømte komponist Vagn Holmboe.

Knud Holmboe konverterede til islam i 1924 og tog navnet Ali Ahmed al-Gheseiri (den, der bor på en ø = holmboe). Knud Holmboe blev dybt involveret i den libysk frihedskamp imod Mussolinis fascistiske tropper i Nordafrika, og under en pilgrimsrejse til Mekka i 1931 forsvandt han, kun 29 år gammel. Han menes myrdet af beduiner, formentligt efter ordre fra det italienske styre. Knud Holmboes biografi over hans spændende liv kan købes her.

Hans bog om sine oplevelser i den libyske frihedskamp "Ørkenen Brænder" var forbudt at optrykke og sælge i Italien indtil 2004! Den danske udgave af Ørkenen Brænder fra 1931 kan læses i sin fulde længde her.

 

Indvandring

Efter 2. verdenskrig oplevede Danmark et økonomisk boom gennem Marshallhjælpen, og derfor begyndte der i løbet af 1960erne at mangle arbejdskraft. Mange muslimske "gæstearbejdere" tog til Danmark for at arbejde på danske fabrikker og byggede dermed Danmarks nye industri op med deres billige arbejdskraft. Det var hovedsagligt mænd fra lande som Marokko, Tyrkiet og Pakistan, der dog efterhånden savnede familierne så meget, at koner og børn også blev hentet fra hjemlandet til Danmark for at bo i den tid, manden arbejdede.

Det var i denne tid, at danskerne begyndte at se "fremmede" frugter og grøntsager i butikkerne, sammen med nye varer som fx. yoghurt. Med de muslimske indvandrere ankom også den muslimske tro (igen) til Danmark. I første omgang nøjedes "fremmedarbejderne" med at udføre deres tro i klublokaler eller i det fri, men snart lykkedes det at opkøbe eller leje faste lokaler, ofte i gamle fabrikshaller, og indrette dem til bedehuse og moskeer.

De første danske moskeer og islamiske centre så dagens lys.

Flygtninge

Danmark indførte indvandringsstop i 1973 for at dæmme op for en voksende økonomisk krise og arbejdsløshed; de næste mange års indvandring bestod derfor af familiesammenføringer. det var i bslutningen af 70erne og begyndelsen af 80erne, at danskere begyndte at konvertere til islam gennem kontakt med "fremmedarbejdere" i landet. Blandt nogle af de første danske muslimer finder vi navne som Abdul Wahid Pedersen, Abdullah Tolstrup, Aminah Tønnsen, Omar Louborg og Karima Fahim, blandt mange.

I løbet af 80erne ankom en stor gruppe flygtninge til Danmark fra Libanon, Afghanistan og Irak. I 90erne ankom muslimske flygtninge fra Bosnien og Somalien. På dette tidspunkt var islam allerede en realitet i Danmark med talrige islamiske centre og moskeer, islamiske friskoler og et voksende islamisk, organisatorisk netværk.

Islam i en dansk kontekst
Det er især efter det nye årtusindeskifte, at danskerne for alvor er begyndt at konvertere til islam. Ingen kender det nøjagtige antal, men det er ikke mere noget særsyn at støde på en dansk muslim i offentligheden, på arbejdspladsen eller i skolen. Muslimer indtager stillinger over hele samfundsspektret; de er advokater, læger, ingeniører, pædagoger, lærere, politibetjente, officerer, postbude, journalister, politikere....muslimer tager deres ansvar som danske medborgere alvorligt, og islam er omsider blevet en del af den nye, danske dynamik.

Sammenlignet med andre europæiske lande halter islam stadigvæk bagud. Med bygningen af Danmarks første egentlige moské vil Danmark springe ud i fremtiden med islam som en integreret del af det danske samfund, inshAllah.

 


 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 3:18
Shourouk: 5:06
Duhr: 13:17
Asr: 17:36
Maghreb: 21:27
Isha: 23:07

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Startpakke

Startpakke


Nye muslimer eller muslimer, der har (gen)opdaget deres tro har mulighed for at erhverve sig en såkaldt islam-startpakke.

En islam-startpakke består af en udvalgt samling af litteratur og praktiske ting som man kan få brug for i hverdagen som muslim.  Det typiske indhold af denne pakke er begrænset til et så basalt niveau som muligt; men samtidig så tilstrækkelig dækkende, at de primære og vigtigste bestanddele er med.

kitab.dk kan man købe tre forskellige startpakker med varierende indhold; fælles for dem alle er dog, at de indeholder et bedetæppe og "Islam Håndbogen" af Ismail Büyükcelebi. Startpakkerne på kitab.dk koster mellem 375 og 695 kroner.

Islamisk Videns- og Informationscenter (IVIC) i Århus udbyder også to islam-startpakker med forskelligt indhold.

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography