Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Profeten, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam, har sagt: ”Fuldkommen godhed er, at du tilbeder, som om du ser Allah, for selvom du ikke ser Ham, ser Han med sikkerhed dig.” [Kilde: Bukhari]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Grøn Guide til Islam

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Velkommen til Danskmuslim.dk

 

Assalâmu aleikum!

 

På Danmarks mest fyldige og informative, islamiske webportal for nye muslimer kan du finde:

  • bred islam-info på dansk
  • vejledninger om fiqh og aqeedah
  • spændende artikler og aktuelle indlæg
  • kalender med seneste aktiviteter for muslimer i Danmark
  • adresser og anmeldelser
  • halalguide
  • litteratur og oversættelsesfora
  • islamisk poesi og kultur
  • relevant info for konvertitter og for "gamle" muslimer
  • khutba-databaser
  • speciel sektion for søstre, for ældre, for unge og for handikappede
  • brevkasse - linkoversigt - debat
  • og meget, meget mere....

Er du ny muslim? Eller bare "gammel" nysgerrig muslim? Så kan danskmuslim.dk hjælpe dig videre inshaAllah :)



 

 

NEDENFOR KAN DU LÆSE EN TILFÆLDIG ARTIKEL FRA DANSKMUSLIM.DK:


 

Fasten

T E S T I N G ::: UNDER UDARBEJDELSE

 

På denne side vil der inshaAllah komme artikler og information om den muslimske faste:

 

Grundlæggende troslære om islamisk faste        

Fasten af dr. H. Abdalati

Artikel 2

Artikel 3

 

Ramadanen

 

Ramadan-brochure 2009

Vores ramadan - den nye trend?

Ramadanspurt

Den smukkeste nat i ramadanen

Ramadanpillen!

Ramadan er tilgivelse

Ramadan-reklamer

Hvornår starter ramadenen?

 

Frivillig faste

 

Anbefalet og frivillig faste

Sha´ban og fasten

Artikel 3

 

Relaterede artikler

Er det sundt at faste?

 

 


Mens vi venter.....

 

Er det sundt at faste?

20. august, 2009 af LadyCroc (artikel fra Religion.dk i ramadanen 1430/2009)

Vi er få timer fra 1. ramadan og allerede nu har der været de første platte artikler i medierne om hvor “farligt” det er at faste en hel måned, og visse danske politikere har været ude med den store pegefinger om muslimer, der ikke kan køre bil eller passe deres arbejde og børn, som falder udmattet om i skoletiden.Man kan kun gisne om, hvorfor medierne vælger at sætte så stor fokus på de mennesker, der ikke kan klare en faste....

Den muslimske faste er en af de mest milde religiøse faster, fordi den kun foregår om dagen, og med indtagelse af suhûr (morgenmad) skulle alle, raske og sunde individder være i stand til at faste for Allahs skyld.

Med så meget andet, skal man vælge det bedste – hvis det bliver ubehageligt eller “farligt” at faste, skal man naturligvis ikke gøre det! Islam kræver ikke af børn eller syge mennesker, at de skal faste.

Udover den åndelige dimension er der faktisk også en del fysiske fordele ved den muslimske faste. Her nogle links til medicinske undersøgelser vedr. islamisk faste og metabolismen:

http://www.islam-usa.com/im15.html

http://www.submission.org/ramadan-health.html

http://www.indianjgastro.com/article.asp?issn=0254-8860;year=2004;volume=23;issue=1;spage=35;epage=35;aulast=Al-Kaabi

http://cat.inist.fr/?aModele=afficheN&cpsidt=19682132

Så der er i hvert fald medicinsk dokumentation for en evt. forbedring af peptiske sår og lungevolumnen hhv. udskillelse og produktion af NO2. Enhver med adgang til medicinske databaser vil nemt finde mange flere henvisninger.

Og må Allah (subhana wa ta´ala) modtage vores faste, âmîn.

 

Ramadan-brochure

29. august, 2009 af LadyCroc

Jeg vil gerne slå på tromme for denne brochure med gode råd til alle dem, der ønsker at overholde den velsignede faste i Ramadanen og på andre tidspunkter.

Brochuren er på 32 velskrevede sider med fine illustrationer og er udgivet af Dansk Muslimsk Union.

Ramadan-brochuren er blevet til i samarbejde med læger og andre fagfolk og gennemgår bl.a. nogle af de fysiologiske forandringer der sker med kroppen under en faste. Herudover udlægger brochuren de islamiske regler for fasten, herunder hvornår man skal faste og i hvilke tilfælde man som muslim er undtaget fra at faste (alder, sygdom m.v.). Endeligt gives der gode råd om hvordan man skal forholde sig til sygdom, kortvarig som kronisk, i forbindelse med ramadanen.

 

Såfremt man ønsker bruchuren i originaludgave (31 sider) og i et flot kvalitetsmateriale kan bestilling foretages på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. . Prisen er 20,00 kr. pr. stk. (gratis porto)

 

Vores Ramadan – den nye trend

15. september, 2009 af LadyCroc

En ny trend har set dagens lys!
Flere og flere ikke-muslimer er nemlig begyndt at holde den muslimske Ramadan!

Alene i år har vi hørt om flere eksempler på kristne og andre ikke-muslimer, der deler fastens glæder og pligter med deres muslimske medborgere Senest hørte vi Londons borgmester opfordre folk i London til at prøve at  faste en tid i Ramadanen for at opleve dens mange velsignelser, for at føle samhørighed med de muslimske medborgere i byen og for at styrke den sociale bevidsthed.

Og trenden er for alvor slået igennem i år:
I USA har en ledende evangelisk prædikant, Brian McLaren, fastet siden begyndelsen af Ramadanen. Fra sit ophold i sin kristne “nødhjælpslejr” skriver McLaren på sin blog: “Som kristne ønsker vi at komme tættere på vores muslimske naboer, og vi ønsker at dele denne vigtige del af deres liv med dem. Akkurat som Jesus, som from jøde, overvandt religiøse fordomme og lærte fra den syroføniske kvinde og blev inspireret af hendes tro for 2000 år siden (Mattæus 15:21 ff, Markus 7:24 ff), sådan ønsker vi også at lære af vores muslimske brødre og søstre.”

Også på Michigan University i USA har flere dusiner af medicinstuderende deltaget i en en-dags-faste, der er blevet sponsoreret af en muslimsk gruppe for at hjælpe fremtidens læger til at “forstå, hvilken indflydelse fasten har på deres muslimske patienter.” En af de studerende siger: “Med hensyn til videnskaben og de fysiske effekter af fasten, kan vi lære om det i vores lektioner. Ved at prøve fasten, kan vi bedre forstå, hvorfor nogle af vores patienter lader fasten spille så vigtig en rolle i sit liv.”

På flere amerikanske universiteter kan de studerende, muslimer såvel som ikke-muslimer, deltage i såkaldte “fastatons“, hvor man prøver at faste en enkelt dag og således stiller skrapt på Ramadanen og den indflydelse, fasten har på de troende medstuderende. Ved solnedgang bryder alle deltagere fasten i fællesskab og styrker således de sociale bånd gennem empati og aktiv deltagelse.

I Australien faster denne kristne præst også i Ramadanen; hans udgangspunkt er historien om Profeten Daniel (fred med ham.)

Det er kun et spørgsmål om tid, før denne trend også bryder igennem i Danmark, hvor der i år kun har været få ikke-muslimer, der har deltaget i en dags eller flere dages faste sammen med deres muslimske medborgere.

En god, ny tradition til at lære empati og medfølelse, til at styrke den sociale samfundsforståelse og til at øge åndelig indsigt. Ses vi til Danmarks første fastaton næste år, inshaAllah?

 

Ramadanspurt

10. september, 2009 af LadyCroc

Vi er i gang med Ramadanens sidste 10 dage.

Det er et godt tidspunkt at reflektere over denne velsignede måned nu. Hvordan er det gået de første 20 dage? Og hvad kan jeg gøre bedre de sidste 10 dage?

Ramadanen lærer os at sætte vores tilbedelse i faste rammer, og Ramadanen lærer os værdien af vedholdenhed og udholdenhed. Men først og fremmest lærer Ramadanen os taqwa; gudsfrygtighed. Vi ihukommer Allah (swt) ved konstant at øve selvkontrol i vores hverdag; med maden, med følelserne, med tankerne og i ånden.

Gennem faste og vedholdende tilbedelse bliver vi gjort bevidste om taqwa. De såkaldte “kulturmuslimer” som ikke faster eller beder går glip af denne indsigt. Fasten og bønnen er nemlig ikke kun ydre ritualer, der fordriver tiden, men en metode til at komme tættere på sin skaber. Kun gennem vedholdenhed og oprigtighed kan vi komme tættere på Allah (swt), og derfor er de sidste 10 dage af Ramadanen af ekstra relevans.

I de sidste 10 dage af Ramadanen vælger en del muslimer derfor at hellige sig tilbedelsen og taqwa frem for alt. Dette sker ved at man isolerer sig i en moske eller derhjemme og bruger så meget tid, man kan, til tilbedelse, reflektion, læsning af religiøse visdomme og ihukommelse af sin Skaber. Man forlader kun sin selvvalgte isolation for at opfylde de mest basale fysiske behov (mad, toilet, søvn). Denne tilstand kaldes itikaf.

Andre troende, som ikke har mulighed for at lave itikaf, vælger i stedet for at optrappe deres tilbedelse gennem at forblive vågne om natten i bøn og reflektion. Og mange af de troende håber at opleve Skæbnenatten, Laylat al-Qadr.

Ifølge overleveringerne ligger Skæbnenatten i en af de sidste 10 dage og især på en af de sidste ulige dage. Men Skæbnenatten er ikke noget lotteri, hvor man trækker den store gevinst gennem tilfældighed. For at opleve Skæbnenatten, kræves der ihærdighed og vedholdenhed. Nogle muslimer dukker op i moskeen på den 27. nat og holder sig vågne og tror, det er dét. Men kun dem, som ihærdigt har fokuseret på taqwa og tilbedelse i de sidste 10 dage, vil få den belønning at opleve Skæbnenatten.

Hvad er så Skæbnenatten?

Det var på denne nat, at de første vers i Koranen blev åbenbaret til Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham). Men det er også natten, hvor skæbnen for det næste år bliver nedskrevet. Derfor er det en rigtig god ide at bruge denne nat til tilbedelse og bønner om tilgivelse og for barmhjertighed.

Men vi kender ikke den præcise dato for denne nat; derfor må vi som troende intensivere vores tilbedelse og reflektion de sidste 10 dage i håb om barmhjertighed og tilgivelse og i håb om, at Allah (swt), Skaberen af alt i denne verden og de andre, vil nedskrive en bedre skæbne for os i det kommende år, end vi har opnået i det forløbende år.

Skæbnenatten er også en tid til reflektion over sit liv. Hvad vil jeg gøre, når Ramadanen er over? Der vil komme andre fastedage, fx. de seks dage i Shawal, eller torsdage og mandage eller hver anden dag. Vil jeg frivilligt faste disse dage? Og hvad med min opførsel? Hvordan har den været det forløbende år, og hvordan har jeg ændret den i Ramadanen – og vil jeg bibeholde de gode ændringer?

Hvordan bliver jeg en bedre muslim i det kommende år?

Vejledningen og opskriften dertil har vi fået i Allahs åbenbaringer og igennem Profetens handlinger og tale.

 

 

Den smukkeste nat i ramadanen

4. september, 2009 af LadyCroc

Ramadans smukkeste nat er den 14. ramadan, hvor fuldmånen stråler på himlen, hvis skyerne ikke har lukket den ude.

Det bedste tidspunkt for at se den smukkeste fuldmåne i ramadan er cirka en halv time efter solnedgang (maghreb), øst på himlen. Da vil månen hænge over horisonten, og den vil virke stor som en gigantisk perle, før den fortsætter med at stige.

På arabisk siger man om noget, der er smukt, at det er “så smuk som den 14. nat i ramadanen”.

En anden arabisk talemåde siger, at:

Den som begærer denne verden og dens skatte, på en lovlig måde, som holder sig selv fra at tigge, som forsørger sig selv og sin familie, og udviser venlighed mod sine nærmeste, han vil nærme sig Allah (swt) med et ansigt, der lyser lige så stærkt som den 14. dag i ramadanen.”

En anden fortælling fra den muslimske verden lyder som følger:

“Nasreddin gik ind i et tehus og sagde til gæsterne: “Månen er til mere nytte end solen!”. Gæsterne spurgte ham: “Hvordan kan det være?” og Nasreddin svarede dem: “Fordi månen skinner i mørket, netop når vi mest har brug for lyset.”

Da jeg fik øje på månen i går nat, gik det op for mig, at månen med sine faste baner udfører den af Allah (subhana wa ta ´ala) afstukne rytme; selv planeterne og deres drabanter tilbeder Allah (subhana wa ta´ala) fordi Han har skabt dem.

Vi har alle brug for lys i vores hverdag, men af og til er lyset så stærkt, at det kan ødelægge os, fx. ved at kigge direkte ind i solen. Men indsigtens lys kan også svide vores sjæl; derfor er månens lys måske en reminder om, at lyset nogle gange bør ses i en refleksion (månen) frem for direkte (solen).

Bortset fra meget få vestlige filosoffer som fx. den fransk-tyske matematiker Schwaller de Lubicz, beskæftiger vestens filosoffer sig stort set ikke med spirituel symbolisme, og dog er denne symbolisme så integreret i vores liv, at vi ikke kan klare os uden.

Det er fint nok med folk som Locke, Scruton ,Marx, Rousseau….men hvor er åndeligheden og sjælens forhold til det, der står udenfor dunya?

Allah (subhana wa ta´ala) har skabt månen for os til at tælle tiden; sådan står det i den hellige Koran. Men der er mere i enhver skabelse end blot det verdslige. Der er en åndelig dimension: som at se gennem overfladen på en sø åbenbarer der sig verdner af åndelighed gennem symbolisme, som den vestlige verden synes at have glemt helt og holdent.

Det smukke ved den 14. ramadan er ikke alene det lys, der reflekteres fra fuldmånen, men også den forståelse af taqwa, der opstår derved.

(indlægget er en omtrentlig gengivelse af mit indlæg om samme emne på Ramadan 2008-bloggen ved samme tid sidste år)

 

Ramadan-pillen!

30. august, 2009 af LadyCroc

Af og til møder man nogle ting i livet, der får en til at stoppe op og spekulere på, om menneskets kreativitet er en uventet velsignelse eller en frygtelig fejltagelse…..

….således gik jeg i selvsving tidligere i sommer, da jeg på en islamisk konference i Washington DC i USA blev præsenteret for ramadan-pillen!

Er det hårdt at faste? No problem, sistah! Løsningen er presset ned i en vitaminpille-stor tablet, som vil få din ramadan til at forløbe som en amfetaminrus minus bivirkninger eller dårlig samvittighed!

Den ivrige sælger brugte mere end 10 ihærdige minutter på at fortælle mig om ramadan-pillens mirakuløse egenskaber; den var økologisk, den var lavet af de bedste råvarer – inklusiv chokolade! – og den virkede fantastisk efter at være gennemprøvet på hundreder af andre. Naturligvis ville jeg også spare penge ved at slå til NU, og sådan blev han ved og ved mens han holdt et lille plastikbæger op foran mig, hvori der lå to farveløse tabletter.

Op til flere gange prøvede jeg at stille ham spørgsmålet, hvad meningen var med pillen. Hvorfor tage en pille, der skal få mig til ikke at føle jeg faster, når meningen med ramadanen er at føle bevidsthed om sine handlinger?

Går en del af ramadanens mening ikke fløjten, når jeg tager pillerne?

Sælgeren undgik behændigt spørgsmålet, og nysgerrigheden sejrede; jeg greb det lille plastikglas og gravede en af pillerne frem. Det er jo kun chokolade og vitaminer, tænkte jeg, og proppede en af pillerne i munden og tyggede den.

Hmmm……smagen var ganske forfærdelig! Den smagte af billige børnevitaminpiller, og chokosmagen smagte mere som gammel sæbe, men man er vel et åbensindet menneske, så jeg tyggede færdig og ventede på den mirakuløse virkning.

Den kom et kvarter senere.

Og ja, pillen virker!

For jeg fik bestemt ikke lyst til at spise noget som helst i en times tid bagefter!

Nok mest pga. kvalmen. På trods af flere glas vand kunne jeg stadigvæk smage pillen en time senere; den gav mig kvalme og meget, meget lidt lyst til at prøvesmage nogen andre ting på udstillingen.

Så på sin egen bizarre facon må man sige, at den amerikanske ramadan-pille er en succes. For hvis meningen med den er, at den smager så forfærdeligt, at man efterfølgende mister lysten til at indtage anden føde, er virkningen vel indtruffet. Men man kunne spare de dyre penge ved at spise et stykke indtørret sæbe i stedet for.

Jeg er dog bestemt ikke overbevist om pillens åndelige virkning; her er min personlige mening at den er en FIASKO.

Hvis man skal tage en pille for at komme gennem et par timers faste, så synes jeg, at meningen med fasten forsvinder. Har man svært ved at faste, bør man lade være og ikke bruge piller til at sparke metabolismen videre. Måske er pillen et udtryk for amerikansk kultur, hvor man løser de fleste problemer med at proppe en pille i munden, Allahualim.

Jeg tvivler på, at producenten får nogen større salgssucces….

 

Ramadan er tilgivelse

27. august, 2009 af LadyCroc

 

Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelse med ham) fortalte om Musa, søn af Imran, der engang spurgte: “Herre, hvem er den mest ærefulde af dine tjenere? Og Han svarede: den person, som tilgiver, selv om han befinder sig i en magtposition.” (Bayhaqi)

Vi kender sikkert alle denne situation: man havner i en diskussion med et familiemedlem, en ven, en kollega, en chef, en nabo, en klassekammerat,  en lærer, en hvem som helst. Man ved, at ens egen argumentation var korrekt og måske bliver den besvaret med en fornærmende bemærkning, en sarkastisk kommentar eller gennem andre former for uhøflige svar.

Så, nu er du sur. Du har ret til det. Du fik en forkert behandling. Hvorfor så tilgive? Det var jo ikke dig, der startede det. Det er jo ikke dig, der ikke havde argumenterne i orden.

Ok. Måske har du ret. Og du er måske i en magtposition, sådan som ovenstående hadith beskriver det. men vidste du, at tilgivelse ikke kun påvirker helbredet og psyken på en positiv måde, men også bringer dig tættere på Gud?

Hvordan kan vi bevæge os opad på åndelighedens stige sålænge vi føler bitterhed og vrede mod en anden person? Selv om vi måske har retten på vores side, er det besværet værd at spilde sin energi på afvikling i stedet for på udvikling?

Vi beder hver dag Allah (swt) om tilgivelse for vores synder og fejltrin, men er vi ligeså ihærdige til at tilgive andre deres, som vi selv ønsker vores tilgivet?

En af Ramadans mest fremtrædende egenskaber er tilgivelse. Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelse med ham) forklarede i en hadith, at Ramadan begynder med barmhjertighed; dens midte er tilgivelse og dens afslutning er frelsen fra Helvedes flammer. Derfor er Ramadan en yderst velegnet tid til at bede Allah (swt) om tilgivelse. Ramadan er også et glimrende tidspunkt til at åbne vores hjerte og tømme det for vrede, nag og bitterhed gennem at tilgive andre.

Vejen til Allah (swt) er brolagt med prøvelser og problemer. Ingen opnår nogen åndelig udvikling ved blot at smutte sten over en flod. Processen henimod bedre og dybere åndelig udvikling indeholder alle slags trængsler, blandt dem også trængsler der opstår gennem andres uretfærdighed imod en selv.

Tilgivelse kan være en bitter pille at sluge, men det er oftest de bitreste piller, der gavner helbredet mest, for de kræver overvindelse og tillid.

Hvis vi virkelig ønsker Allahs kærlighed, barmhjertighed og tilgivelse, bør vi huske, at denne verden (dunya) og dens trængsler blot er midlertidige, og dét, vi i virkeligheden arbejder på, er noget vedvarende (akhira).

På hvilken måde vil bitterhed og nag gavne denne udvikling imod det fuldkomne og evige? Hvordan vil vrede og bitterhed forandre den person, vi er vrede og bitre på?

Lad os bruge denne Ramadan til at åbne vores hjerter overfor dem, der har gjort os fortræd og såret os, og lad os tilgive dem, som vi ønsker Allahs tilgivelse for vores egne fejltrin og utilstrækkeligheder.

 

Ramadan perfekt til rygestop

24. august, 2009 af Ladycroc

En af mine slægtninge holder sin egen form for ramadan hvert år; han beder sine daglige bønner, beder nattebørnnerne, læser Koran og afholder sig fra mad og drikke hele dagen, men fortsætter med at ryge. Han er ulykkelig over at være afhængig af cigaretterne, men påstår at han simpelthen ikke KAN klare sig uden cigaret i mere end en times tid. Hans “faste” vil naturligvis være ugyldig, men han føler selv på sin egen måde, at han i det mindste “yder et bidrag”, hvad han så enten mener med det….

Jeg har også en god kollega på arbejdet, som er en from og venlig muslim. Problemet er bare, at hun ryger og har gjort det siden sin ungdom. Utallige er de gange, hvor hun har “prøvet at holde op”, men det er aldrig lykkedes for hende. Engang vi var på rejse sammen og besøgte et kæmpe-indkøbscenter i Dubai, måtte jeg følges med hende ud flere gange, fordi hun blev nødt til at ryge. Så stod vi en en osfyldt P-kælder i 40 graders varme, mens hun tålmodigt tog det ene sug efter det andet sammen med gruppen af andre rygere. I en lufthavn var trangen til en cigaret så stærk, at hun måtte gemme sig mellem en væg og en kiosk og hastigt indhalere røgen, inden en vagt fik øje på hende.

Personligt har jeg ingen forudsætninger for at forstå, hvorfor folk som min gode kollega og min slægtning ikke bare kan holde op. Hvor svært kan det være? Man lader da bare være med at købe en ny pakke. Slut. Finale. Hvis bare man tager en beslutning med sit hoved, så er det da nemt at gennemføre, hvad man vil.

Min gode kollega har kun latter tilovers for min opfattelse af rygestop; hun påstår ihærdigt, at hun ikke KAN. Ligeså lidt som jeg KAN forstå, hvorfor hun Ikke kan.

Min gode kollega faster naturligvis i Ramadanen. Hun ser ikke ud til at lide afsavn. Adspurgt indrømmer hun, at “det slet ikke føles svært” ikke at ryge i pauserne – måske hjælper det også, at der ikke er nogen kaffe til hende på arbejdet, Allahualim. “Hvorfor er det ikke så svært?”, vil jeg gerne vide. “Før sagde du jo, at din krop ikke kunne klare abstinenserne længere end et par timers tid…?”

Hun indrømmede, at det var tanken om ramadanen, der gjorde det “nemmere” for hende at holde pause fra dn daglige rygning. Men at hun i øvrigt så frem til at tænde en cigaret efter solnedgang!

Det er ikke så tit, vi giver vores krop en pause. I den moderne verden propper vi os med mad og drikke og piller og snacks og cigaretter og tyggegummi og andet stort set hele dagen. Vores gastriske system (mund, spiserør, mavesæk, tarme, fordøjelsesorganerne) arbejder døgnet rundt; og man kan jo indvende, at det er de blevet skabt til!

Moderne cigaretter har ikke meget tilfælles med tobak, sådan som den brugtes af fx. indfødte amerikanere. Tobak er ikke skadeligt i sig selv, men kan stimulere kroppen og psyken på forskellige måder. Men den moderne cigaret er ikke stimulerende for vores krop; tværtimod advares der fra øst til vest om cigaretters skadelige virkninger, der gennem over 100 forskellige giftstoffer nedbryder cellerne i vores krop.

Vi har ikke fysisk brug for at ryge; det økonomiske incitatement er også et argument – man kunne ligeså godt brænde pengesedlerne af.

Så rygestoppet under fasten er i virkeligheden alletiders chance for min gode kollega og mange andre muslimer, der er afhængige af giftpinden mellem læberne.

Min gode kollega indrømmede, at Ramadan var motivation nok til at holde sig fra cigaretterne, mens hun fastede.

Problemet er naturligvis, at hun straks efter solnedgangens fastebrud, vil tænde sig en ny.

Jeg tænker på, om vi ikke alle er i fare for at falde i den samme fælde, når Ramadanen er forbi. Holder vi op med at bede så intensivt, som i Ramadanen? Holder vi op med at fokusere på det åndelige og falder vi tilbage i de samme, vante og associale rammer med hidsighed, utålmod, sladder eller bagtaleri?

Er det i virkeligheden lige så svært at være en god muslim som at holde op med at ryge?

Jeg kender ikke svarene på disse spørgsmål, for de besvares bedst af det enkelte individ. Men Ramadanen er en fantastisk mulighed for at holde op med at ryge – en gang for alle. Lad os alle bryde afhængigheden – både til den fysiske nikotin såvel som til den åndelige nikotin!

I USA har jeg set, at nogle moskeer tilbyder rygestop-kurser i forbindelse med Ramadanen. De brødre eller søstre, som har brug for støtte, vil ikke få bedre støtte end at overholde Ramadanens guddommelige åbenbaringer. Chancen for at holde op med at ryge er størst i Ramadanen, og det benytter disse moskeer sig af.

Allah (swt)  give os den nødvendige styrke til at gennemføre handlinger, der gavner os og vores omverden og styrke til at tage afstand fra handlinger, der skader os og vores omverden, âmin.

 

Ramadan-reklamer!

19. august, 2009 af LadyCroc

Ramadan banker på om meget få dage.

Udover meget få danske firmaer so fx. teleselskaberne Vopium og 3, er der få danske virksomheder, der målretter deres reklame til muslimer i denne velsignede måned. Som sædvanligt er Danmark håbløst bagud, men i andre lande har reklamebranchen forlængst fundet ud af, at ramadan sælger.

Her er et par smagsprøver på verdenskendte firmaer, der har taget Ramadan til sig og forstår at udnytte den i reklameøjemed :-)

 

 

 

“We´re loving it!”

 

“We´ll have it our way!”

 

“Dyr kaffe med smag af dadler?”

 

“Lidt sødt og en halvmåne….”

 

“Køb en Toyota – og få en digital koran og et kamera med i købet!”

 

“Subway Ramadan tilbud”

 

 

“Sidste års ramadan-tilbud i danske El-Giganten!”

 

“Ahhhhh…..nydes iskoldt”

 

“Denne ramadan skal du forkæle dig selv med en Lexus!”

 

“Ipod med iQuran installeret”

 

“Lommelygte-reklame”

 

Hvornår starter ramadanen?

15. august, 2009 af LadyCroc

Der er cirka en uges tid tilbage af den muslimske måned Sha´bân, idet man regner med, at Ramadan begynder omkring den 21-22. august inshaAllah.

Hvorfor ved muslimer ikke,  hvornår Ramadanen starter? Har de ikke en kalender?

Den islamiske kalender er en månekalender, og man kan ved hjælp af atsronomiske metoder snidlt udregne, hvornår en ny måned starter. I den islamiske kalender starter en måned med den første dag efter en nat med nymåne. Det er nymåne om natten mellem den 20. og 21. august; Ramadanen burde derfor starte den 21. august.

Men det særlige ved Ramadan er, at der findes en række ekstra krav for, hvornår Ramadan er en realitet.Det er fx. kravet om at se nymånens segl på et bestemt tidspunkt inen solnedgang (maghreb) – det islamiske døgn begynder begynder med solnedgang. Men også stedet for hvor den nye måne er blevet set, kan have relevans for hvornår muslimer starter Ramadan.

Hvert eneste år ved Ramadanens start finder man derfor muslimer delt i tre grupper:

1) Dem, der faster efter at have set månen i den by, de bor.

2) Dem, der faster, når månen er blevet set i Saudiarabien.

3) Dem, der faster, når månen er blevet set i det land eller den geografiske region, hvor de bor; de har ikke selv haft muligheden for at se månen, men de  faster, fordi de har har hørt sikkert vidnesbyrd om, at månen har været synligt et sted i nærheden – og nærheden kan her i dansk kontekst betyde så langt væk som i Tyrkiet eller Marokko!

De fire store islamiske retsskoler er helt klar over, at månen ikke er synlig det samme sted over hele jorden, men retskolerne er ikke helt enige om, hvor meget denne forskel betyder helt praktisk. Fx antager Hanbali, Maliki og hanafi-skolerne den holdning, at hvis månen er blevet bekræftet set i en bestemt region (fx. Europa), så vil alle indbyggerne i denne region være bundet af bekræftelsen og Ramadan indtræder således, uanset månens synlighed over horisonten på det sted, hvor den enkelte muslim faktisk befunder sig. Shafa´i – retskolen accepterer kun denne bekræftelse i en region, hvis det ville have været muligt for den enkelte muslim et bestemt sted at have set månen over horisonten.

De fires store retsskoler er helle rikke helt enige mht hvem der har set månen og hvordan himlen har set ud mht skyer, og om månen har været synlig med eller uden optiske hjælpemidler.

Dette lyder ret kompliceret for en “almindelig” muslim, som blot gerne vil vide: skal jeg faste fra den efterfølgende solopgang eller ej?

Hvornår er det Ramadan?

Mange muslimer i Danmark sidder klinet til deres TV den sidste nat med nymåne for at høre, hvad de har set i Saudiarabien eller i Tyrkiet eller i Pakistan eller på al-Jazeera. Men dette er næppe den rigtige metode!

Hvordan kan man være sikker på, at sdet er Ramadan? Der er flere muligheder:

Nogle landes muslimske lærde har oprettet en såkaldt måne-kommité, som består af islamisk-uddannede eksperter i både astronomi og shariah. Denne måne-kommité har til opgave at holde øje med månen og afgøre, hvornår Ramadan starter; deres afgørelse vil typisk gælde for det land, hvori måne-kommitéen er nedsat. I større lande, som fx. Rusland eller USA og Canada kan måne-kommitéens nationale afgørelse give problemer pga landets størrelse; månen kan måske ses i Vladivostok, men ikke i Volgograd.

Andre lande vælger at følge den astronomiske kalender; fx. Pakistan eller Tunis i en årrække. Deres argument er, at med moderne hjælpemidler kan man udregne og dermed “se” månens tilstand uanset skyer og horisont i en grad, der udelukker al tvivl og dermed binder den enkelte muslim til at følge astronomernes afgørelse.

Visse islamiske lærde mener ikke, at man kan lave ijtihad (selvstændig fortolkning) mht til astronomisk “syn” af månen, og den almene muslim kan så trøste sig selv med, at den, der har ret i sin ijtihad vil få to belønninger på dommedag, mens den, der har yret i sin ijtihad kun vil få én belønning derfor på sommedag!

Et eksempel på denne “blandingsmetode” af både astronimiske udregninger og rapporter fra levende menneskers observation af nymånen er hjemmesiden Moonsighting.com.

Se månen selv?

Problemet med den første dag i ramadan vil sandsynligvis aldrig blive løst; det afhænger af den enkelte muslims forståelse for shariah, hans/hendes fulgte lovskole og hans/hendes forståelse af astronomi.

Mange muslimer vælger at kigge efter månen selv. Hvis man ser månen inden solnedgang på dagen efter nymånenatten, så bør man faste fra og med efterfølgende solopgang, for så er det den 1. ramadan.

Man kan gøre det til en fin social tradition, at man selv eller i familie og venners selskab tager ud til et sted udenfor byen for at observere solnedgangen og dermed få muligheden for at se nymånen over horisonten, bekræfte den sidste Sha´bân, bede solnedgangsbønnen og lykønske hinanden. Dette er især passende i sommerperioden, hvor ramadanen de næste 10 år vil falde.

Har man ikke mulighed for at se månen pga en overskyet himmel eller fordi udsynet til horisonten er blokeret af andet, bør man følge de muslimer, man har tillid til i sit nærområde. Hvis ingen har set månen pga skyer, så bør man fortsætte sin faste den 30. dag, og Ramadanen starter derfor først den efterfølgende nat.

Og Allah (swt) ved bedst.

Nedenstående er en arabisk-urdu-engelsk oversættelse af en du´a, man kan benytte, hvis man selv ønsker at se nymånen før Ramadan.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 5:29
Shourouk: 7:14
Duhr: 11:54
Asr: 14:02
Maghreb: 16:33
Isha: 18:12

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Janazah.dk

Islamisk begravelses-portal

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Afstemninger

Hvordan betaler du din zakat i Ramadanen?
 

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography